Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
kunne paavises^). Ia archeologiske Forhold tale for, at
Nordboernes mythiske Forestillinger allerede fsr Vikingetiden
er blevne paavirkede ved fremmed Indflydelse sydfra.
Mod min Mening, at vi i mange nordiske Gude- og
Heltesagn har Gjengivelser af grcesi-romerste Fortellinger,
som Nordboerne eller deres engelske Hjemmelsmens har hort
paa Irsk eller ialfald af Irer eller Gaeler, vil man kanske
indvende, at man da hos Irer eller Gaeler maatte finde
Sagn og Digtninger svarende til de nordiske, hvilket man
ikke har sundet. Men denne Indvending synes ikke afgjs
rende. De i latinske Skrifter lceste Fortellinger, som irske
Munke efter min Formodning har bragt i Omlpo, maa
antages i deres Kreds at have staaet de latinske Originaler
saa ncer, at man bevarede Bevidftheden om Sammenhengen
med disse. De antike Kilder maatte da stadig Bye sin korri
gerende Indflydelse paa, hvad der mundtlig fortaltes, Afvi
gelserne fra Originalerne kunde ikke let feste sig, og der
kunde ikke paa det antike Grundlag opstaa Digtninger, som
frit udviklede sig efter sine egne Vilkaar.
Forkwrigt er der en saadan Mangel paa gamle gaeliske
Optegnelser af den Art, som her vedkommer os, at man ikke
kan benegte Muligheden af, at forvanskeoe Gjengivelser as
gresk-latinske mythiske Fortellinger fra Munkenes Kreds ud
bredte sig videre blandt Gaelerne.
Derimod kan hos Engelskmendene oftere vaavises Til
lempninger, Omtydninger og Oversettelser af antike mythiske
i) De navntundige Sagn om Sigurd Faallnesbane (Sigfrid), Sin»
fjolle (Sintarfizilo), Hjadninger (Hegelinge) oss Valund
(Wieland) er cfter min Formodning opstaaede under Indflydelse af
grcesk-romerste Fortellinger. Men disse Sagn er vistnok kun tildels
tomne til Norden ad samme Veie som de fleste i noervcrrende Afhandling
omhandlede Sagn, og deres fsrste Oprindelse hos Germanerne fsrer os
hen til andet Sted og anden Tid. Jeg haaber en anden Gang at stulle
tunne gioe Bidrag til Belysningen af Spsrsmaalet om disse Sagns
Historie. I den her udgivne fsrste Rcrkke af mine Studier trcrder Helte»
sagnet overhoved mere i Baggrunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>