Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
bevaret den Karakter, som vi iagttage i de ncermest forud
gaaenoe Aarhundreders Indskrifter. Dets nordiske Scerprceg
er paa dette Trin saalidet udfoldet, at man med Grund kan
betegne Sproget som kun en germansk Dialekt. Men i 9de
Aarhundreo fremtrceder det med fuldt udviklet nordisk Indi
vidualitet; det er da i Lyd, i Former, i de for Setnings
bygningen nødvendigste Formord og overhoved i Ordforraadet
gjennemgribende forskjelligt fra det Sprog, der var det ene
raadende i Norden indtil i ?de og Bde Aarhundreo Det
kan da ikke undre os, at ogsaa Folkets Tro og Digtning i
en forholdsvis kort Tid har gjennemgaaet en Revolution.
Og det er kun hoad vi maa vente, at den nordiske Indivi
dualitet ogsaa i den mythisk-heroiske Digtning fprst i Vikinge
tiden, i den yngre Jernalder trceder fuldt udviklet frem.
Dog maa vi ftnde det naturligt, at den nyskabte Digtning
ikke er ovstaaet fuldt samtidigt med den nyskabte Sprogform,
men fyrst efter at denne nogenlunde har fcestet sig.
Den Indflydelse, som Fortellinger og Forestillinger mod
tagne paa de britiske Ver har «Zvet vaa Nordboernes mythiske
Sagn, synes at have strakt sig gjennem Aarhundreder; men
fprst gjennem en indtrcengende UndersiZgelse af de enkelte
Sagn kan vi haabe at komme til at skjelne mellem de for
skjellige Tidslag. Intet af Islcendingerne bevaret Digt er
saa gammelt, at dets Tilblivelse falder forud for denne Ind
flydelse. Underspgelsen af Balders-Mythen vil vise, at den
i VylußM optrcedende Form af denne Mythe er en senere
Omdannelse af et nordnk Sagn, der allerede i sin crldre,
heroiske Form skylder de veftenfra modtagne Impulser sin Op
rindelse og som altsaa vistnok maa vcere blevet til i den tid
’) Det er Runeindsknfterne, som navnlig maa veilede os til at folge ittc blot
Skriftens me» ogsaa Svrogels Forandring, De danste Runestcne fra
Kalleruv, Enoldelev, Hclnoes og Flcmlsse scettcr Wimmer til om Aar
80(1, og jeg har tidligere sat dcm til Begyndclsen af 9de Aarhnndred.
Jeg sinder nn ikke fuld Grund !il at scrtte dem for 850, ug i Lighed der
med tror jeg, at den hele Udvikling maa rykkes lidt ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
