Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
lige Vikingetid. Men andre Trcek er i langt senere Tid
overførte vestenfra til den nordiske Mythe-Verden.
Et af Fwyjas Navne er B^r, Genitiv Bfrar. Dette,
der fsrst forekommer i Digte af Kormak i anden Halvdel af
10de Aarhundred og af Hallfred ved Aar 1000, er en Gjengi
velse af li6a B)’ria, som hos H^zin. fich. 197 p. 126 (Schmidts
Ndgave) og i flere latinske Ovtegnelser siges at vcere den
samme som V6NUB. Det fra irsk dia Gud laante Navn paa
de hedenske Guder diar kjendes kun fra Kormak og In^iinFa
BHF3.. Og 83,3a Kap. 2 er ene om det Udtryk, at
Oden gav sine Mcend dMnnak (d. e. Velsignelse), hvilket er
et fra gaelisk b6nnact (nu d6annacli(l) optaget kristeligt latinsk
Ord (d6N66ictio). Flere i Snorres Edda ovtegneoe mythiske
Meddelelser maa ligeledes grunde sig paa forholdsvis fene
Laan.
Et lignende Forhold er det, at baade celdre og yngre
irsk Kunststil har havt Indflydelse i Nordens. Men Ana
logien lader sig ikke gjennemfore; thi medens det i Kunsten
er den yngre Stil, som har havt mest inogribenoe Betydning
for Norden, synes omvendt Indflyoelsen fra Vesten paa nor
disk Mythologi netop i den tidlige Vikingetid at have vceret
sterkest.
De allerfleste nordiske Gude- og Heltesagn, hvis Stof
vcesentlig er fremmed og hvis Forbilleder Nordboerne i Vester
leden har lcert at kjende, synes efter Sagens Natur ved sin
fprste Fremtreden at maatte have vceret indstrcenkede til en
sncever Kreds af de mest dannede, af dem, som kom i Bew
relse med Udlandets geistlige Mcend og Høvdinger. De
Sagn, som Nordboerne hsrte paa Engelsk, har de sandsynlig
oftest modtaget i übunden, dog undertiden vistnok ogsaa,
navnlig for Heltesagnenes Vedkommende, i bunden Form eller
i en Form som lod rythmisk Fremstilling skifte med prosaist
Tale. Og der var vistnok ikke faa Fortellinger, som ogsaa
efter at vcere forvandlede til nordiske Gude- og Heltesagn
’) Sophus Muller i Aarbsger f. nord. Oldkynd. 1880 S 294 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
