Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
varet Haandstrift fra 10de Aarhundred, men Brudstykker af
samme Digt (paa Northumbrisk) er skrevne paa et Stenkors,
der er reist ved Ruthwell i det gamle Northumberland
(nu henregnet til Sydskotland). Stephens mener, at dette
Kors er fra anden Halvdel af 7de Aarhundred og sinder det
i Runerne paa dets Topstykke betegnet som hidrsrende fra
Ccedmon^), den fra Beda navnkundige northumbriske religiøse
Skald, der oigteoe i anden Halvdel af 7de Aarhundred.
Den danske Archceolog Sophus Muller antager derimod,
som han velvillig har meddelt mig/), at Nuthwell-Korset
paa Grund af dets Ornamentik maa tilhøre Tiden efter 800,
efter den carolingiske Nenaissance; paa Grund af det der
forekommende frie Lewvoerk med fnldte Blomster og paa Grund
af Dragerne d. e. Uhyrer med to Forven, Vinger og Slange
hale tror han, at det endog maa soettes ned til omkring
Aar 1000.
I dette Digt Dwmmesynet om Korset" udtaler Korset,
efter at Kristi Nedtagelse er ncevnt: Overalt var jeg saaret
med Pile" 2). Vfter de engelske Digtes Fremstilling har
altsaa mange Stridsmcend skudt med Spyd og Pile paa
Kristus, da han hang paa Korset, og en ung Mand har
hugget paa ham. Denne Fremstilling kan ikke skyldes Ind
flydelse af Balders-Mythen^), thi den er middelbart udgaaet
fra Evangelierne, idet man med Fortcellingen i lohannes’s
] ) Stephens (Runic Monuments I, 419) lcrstr paa Topstyttet oa6innn
mæfauæpo, hvilket (jan ooerfætter: Cadmon me fawed (made)."
fauæ[)o fan efter sin Form ikte voere of samme Verbum som ags. fégan,
ttjbff fugen. Det maa, hvis det er rigtig Icrst, vel hsre til iågian og da
vel betyde udsmytkede" (meb Tegning og Strift). mæ tnig" synes ba
at niaatte forstaaes on, Korset. Dog er Formen fauæ{)o navnlig vco
ftn gitbelfe l)øift betæiifelig. Da Snbflriften beéuben er meget utydelig
og da jeg iffe selv har feet beti, vover jeg iffe at afgjere, hvorvidt den
er rigtig Iæft.
2) Jfr. Sophus Miillers Bemerkninger i Aarbsger for nord. Oldkynd.
1850 S. 339.
3 ) Stephens Runic Monum. I, 421; Grein Biol. 11, 145, V, 62.
4) Saaledes som Stephens I, 43l f. og Fr. Hammerich (Epijk-kristelige
Oldtoad S. 20) mene om Udtrykket i Korsdigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
