Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Jylland og kalder den By svieum). i hvilken han der holder til,
ester sit Navn. Efterat have tilbragt Vinteren der, drager han
ene til Sverige, sammenkalder Rigets Hovdinger og siger, at han
er tjed as Livet, fordi han to Gange har vceret saa uheldig at
voere bleven overvunden as Balder. Ester at have sagt Farvel
til dem alle, vandrer han ad uveisomme Stier ud til ode Steder
fjcernt fra Menneskenes Boliger. Fer havde Hother havt for
Skik at give Folket, som spurgte ham til Raads, Besked fra Top
pen as et ysit Fjceld. Men naar de nu kom, var Kongen borte,
hvorfor de klagede bittert over hans Fravcerelse og Uvirksomhet»
De det danske og det svenste Rige vedrorende Begivenheder,
der her danne Mellemledet mellem Hothers og Balders forskjellige
Kampe, skyldes vistnok for en stor Del Saxos egne Kombinationer
og er i ethvert Fald en dansk Tilvcelst til Sagnet. Disse Be
givenheder er fremkomne som Forklaringer af Hothers Stilling i
Kongeroekkerne som den svenske Konge Adisl’s Broder og som
dansk Konge umiddelbart ester lhyrvaryr, som drcebte Rolv Krake.
Derhos tsr vi forudscette, at Folkesagnet, der overalt viser stor
Lyst til at scette hjemlige Stedsnavne i Forbindelse med de i
Digtningen navnkundige Helte, allerede forend Saxo strev, vidste
at berette om, at en jydsk By havde faaet sit Navn efter Hother.
For at der kunde skaffes til Veie en historisk Anledning til Opkal
delsen, maatte da Byen af Saxo drages ind i Begivenhedernes
Gang.
Saro siger, at Hother havde havt for Stik at give Folket,
der spurgte ham til Raads, Besked fra Toppen af et hsit Fjcelo
Dette Trcek kunde mulig staa i Forbindelse med den Beretning
om Paris, at han, dengang han boede paa Bjcerget Ida, af
Hyrderne blev anertjendt som deres Hovding, faa at de kom til
ham med alle sine Stridigheder, hvilke han retfoerdig afgjoroe^).
Da Hother vandrede om i en Skov. som Mennesker ellers
ikte betraadte, fandt han en Hule, hvor de samme utjendte Moer
boede. som for havde givet ham en jcernfast Kjortel. Paa deres
Spsrsmaal om, hvorfor han var tommen did, ncevnte han som
Grund sine Uhelo i Krigen. Han bebreidede dem, at de havde
sveget ham. da det var gaaet ham ganske anderledes, end de havde
lovet ham. saa at han nu maatte begrcede sine Tab og sin sor
gelige Skjcebne. Men Nympherne sagde, at han, uagtet han
i) ©ajo p. 121 sq.
2) ouiiBU6V6r2t autsni in e^iti montis vertioe oonBul«n<,i popula
plebiscita depromere: @ajo p. 122. Man jTulbe have ventet popul»
(eller plebi) scita depromere.
Se f. Ex, Konrad af Wurzburg: Trojanske Krig S. 9 isoer V. 675—685,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
