Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
og forkynder ham, at han Dagen efter skal hvile i hendes
Favn. 15) At Balder i sin Ungdom falder for Hothers
Haand. 16) At Spaamend efter Balders Dpd raadsporges
om, hvorledes han stal blive hevnet, og at en af dem ncevner
hans Hcevner. 1?) Hothers Fald, efter at han har saaret
sin Banemand saa svcert, at denne maa bceres til sit Hjem,
hvor han kort efter dor af sine Såar. 18) Navnet Louß
paa Hothers Banemand. 19) Navnet RWHa paa Bos Moder.
20) At Balders Hcevner, der i sin tidlige Ungdom hentes til
Krigen fra et fremmed Land, er avlet, medens hans Fader
var forklcedt som ung Pige.
Ved den forenede Ovtreden af disse i det foregaaende
belyste Overensstemmelser maa det efter mit Skjpn ansees
for godtgjort, at det af Saxo bevarede Sagn om Hother og
Balder staar i scerlig historisk Forbindelse med grcest-romerske
Fortellinger om den trojanske Krig og dennes Helte Paris
og Achilles, at den nordiske Sagngruppe, ialfald med Hensyn
til Hovedindholdet, i sin Oprindelse er identisk med den antike.
Denne Slutning rokkes ikke derved, at der ved Siden af de
paapegede Overensstemmelser mellem Sagnet om Hother og
Balder paa den ene Side og Troja-Sagnet i sin cxgte antike
Form paa den anden er baade flere og — navnlig med
Hensyn til Sagnenes Grundkarakter — langt vcesentligere
Uoverensstemmelser. Kan dette vcere paafaloende, naar de
Kilder, af hvilke det nordiske Sagn middelbart har pst, for
en vesentlig Del, saaledes som jeg ved min Opfatning for
udscetter, har veret Optegnelser fra den tidligste Middelalder,
der har gjengivet det antike Sagn i forvanstede og indbyrdes
«ensartede Fremstillinger? Ia kan man vente andet, naar
en paa stigt Grundlag hvilende Form af det antike Sagn i
den mundtlige Tradition er bleven overfort fra uvidende
halvbarbariske Munke til Mcend af et Folk, hvis Digtning,
Tro og Kultur i det hele har veret yderst forskjellig saavel
fra den gresk-romerske som fra den jMsk-kristelige, og naar
dette Folk, der ingensomhelst Kundskab har havt om de For
hold, i hvilke hint antike Sagn havde hjemme, siden gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
