Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
lange Tider uden Stptte i skriftlige Optegnelser har bevaret
og alt mere og mere har sogt inderlig at tilegne sig det fra
Fremmede modtagne Sagn?
De Forandringer, Digtningen om den trojanske Krig
har undergaaet i det danske Sagn, tsr saameget mindre for
undre os, naar vi sammenligne det danske Sagn med den af
Islcendingerne meddelte Form af Balders-Mythen, hvis Sam
menhcmg med det danske Sagn, iscer paa Grund af Over
ensstemmelse i Navnene, af ingen betvivles. Thi mellem
disse to Former af det samme Sagn se vi, uagtet de begge
tilhsre vcesentlig samme Tid og vcesentlig samme Folk, baade
med Hensyn til de ydre episke Trcek og med Hensyn til Op
fatningen af de avtredende Personer mange stcerkt iMefal
dende og dybt indgribende Forskjellighet)er, Forstjelligheoer,
der ncesten er ligesaa store som de, der med Hensyn hertil
stille det danske Sagn fra den grcefl-romerske Digtning.
Jeg har udtalt, at Forbindelsen mellem det danske Sagn
om Hother og Balder og det antike Troja-Sagn maa for
klares deraf, at Nordboerne i den tidlige Middelalder af
Folk paa de britiske Ver horte Meddelelser, som grundede sig
vaa latinske eller gresse Fortellinger eller Digte. Men
inden vi gaa videre, bliver det npdvendigt at inwdegaa en
afvigende Opfatning, som let kunde gjore sig gjeldende.
Man kunde mene, at disse Ligheder mellem et gresk og et
nordisk Sagn har sin Grund i Hellenernes og Germanernes
Urstcegtstab, ligesom man af dette maa forklare den oprin
delige gjennemgaaende Overensstemmelse mellem gresk og
germansk Svrog. Man kunde til Stptte for denne Mening
beraabe sig paa I. G. von Hahns Skrifter Mythologische
Parallelen" (lena 1859) og Sagwissenschaftliche Studien"
(lena 1876). Hvad man end mener om denne Forfatters
Opfatning af Gudesagnenes Tilblivelse, ovrindelige Betydning
og Udvikling, vil man neppe kunne fråkjende ham Fortjene
sten af i de nevnte Skrifter forst at have vaapeget det ind
byrdes Slegtskab ved en Rekke af hellenske og germanske
Sagn og Sagnkredse. Og dette Sagnenes Slegtskab er efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
