Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
s.om i denne Henseende gjorde Epoche, nemlig Theodor fra
det gamle Lcerdomsscede Tarsus i Cilicia og Afrikaneren
Hadrian, der havde opholdt sig i et Kloster ved Neapel.
Theodor blev Erkebiskop i Canterbury og dsde som saadan
690. Hadrian var Abbed i Kent til sin Dod 723. Disse
Mcend var efter Bedas Udsagn lige dygtige i Grcefl og Latin,
og de var hjemme baade i den hellige og i den profane
Litteratur i). De uddannede mange lcerde Elever, og der
levede, da Beda skrev, af disse endnu Mcend, der efter
hans Paastand kunde baade Latin og Grcrss som sit Moders
maal. Ved den mangesidige Forbindelse, der fandt Sted
mellem Kirkerne i England, Irland og Skotland, kan vi ikke
tvivle om, at der fra Theodors og Hadrians Tid af ogsaa
blandt de Geistlige af irsk 3Et var enkelte Mcend, som lceste
Grcesk. Baade Irernes og Angelsaksernes Kundskaber i denne
Retning maatte udvides ved deres livlige Forbindelse med
Syden, skMt det afWlcuins Vers om Bibliotheket i York
maa sluttes, at der i England var faa grceske Boger. I de
Aarhundreder, der folge efter Theodors og Hadrians Ankomst
til England, ftnde vi blandt Irerne oftere end blandt Mcend
af nogen anden vesterlandsk Nation Undtagelser fra den for
Middelalderen gjceldende Regel, at Studiet af Grcefl er for
svundet. Den irstfpote Philosoph Johannes Scotus Erigena,
der levede ved Midten af 9de Aarhundred og som stod HM
over sine Samtidige i Kjendflab til Grcesk, har sandsynlig i
Irland lagt Grundvolden til denne Kundskab.
] ) I mange engelske og tydske Vcrlkei fortcrlles, llt Theodor havde med sig
til England Homers Digte, og tildcls heder ber, at dette Theodors Haand»
skrift af Homer endnu er bevaret. Se bl. a. Parker: De Antiquitate
Britannicae Ecclesiae, Londini 1729, fol. p. 80; Warton Uistar?
of English Poetry, Udgave af 1871, I, 191. 204; Lorenz: DasLeben
von Alkuin, Halle 1829, S. 7; Cramer: De Graecis medii aevi
studiis (1849) I, 39. Dette er en Fabel, som vistnot har sin Oprin-
belfe berfra, at der i Cambridge sindes et Haandskrift, ber indeholder
baobe Iliaden og Odysseen. Men bette Haandskrift er mindst 600 Aai
yngre end Erkebiskop Theodois Tid. Se Jacob Ia Roche: Die Homerische
Textkritik S. 474 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
