Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
et sanctis ecclesiae Eboracensis ©tatiuå 1 ). I Middel
alberen føiebe matt til denne Forfatters kunstlede Digte
Kommentarer, som ifær lagde an paa at oplyse be mytholo
giske Hentydninger, og der er al Grund til at tro, at de
übetydelige Kommentarer til Achilleis, som nu er bevarede,
kun er Stumper af de, man tidligere har havt.
Et enkelt Navn (li,inclr af Mens) synes at vcere tilflydt
Grundlaget for det nordiske Sagn fra det mythologiske Skrift,
forn gaar under Navn af ll^iui tabula?. At Notiser hen
tede herfra tpr forudscettes at have uceret kjendte paa de
britiske Ber i den tidlige Middelalder, kan sluttes bl. a. deraf,
at de vaticanste Mythographer har benyttet Skriftet 2). Thi,
som jeg i det fslgende skal vise, er de Samlinger af mytho
logiske Fortcellinger, som kjendes under Navnet U^iw^i-aMi
Vatieani, istandbragte i 6te eller 7de Aarhundred i det nord
vestlige Europa, snarest af Irlcendere.
Mere betcenkelig vil man vel finde den Antagelse, at
flere Trcek i det danske Sagn middelbart er udrundne fra
grceske Skrifter, fra Homers Digte og fra Scholier til
Lycophrons Alexandra eller Cassandra. Men jeg
skal spge at vise, at heller ikke dette strider mod historiske
Kjendsgjcerninger eller indeholder noget urimeligt. Fprft er
det da nsdvenoigt at se ester, hvorvidt de Geistlige paa de
britiske Ver kan antages overhoved at have kjendt noget til
Grcesk i den tidlige Middelalder. Allerede ftr Slutningen
af 7de Aarhundred har de irfke Munke havt noget Kjendfkab
til dette Sprog og til kirkelige Skrifter, forn har vceret affat
tede deri 2). Men ved Aar 670 kom til England to Mcend,
a ) §eeren Geschichte des Studiums der giiechischen und romischen Liteiatur I,
112. I Klosterskolen i Paderborn loeste man blandt anbre Forfattere i
lObe Aarhundred Statius; se Lucian Muller i Philolog. XV, 476. I
British Museum er 3 Haandstrifter af Statius fra 12te Aarhundred:
History of English Poetry (1871) I, 193.
2) Se Moriz Schmidts Udgave af ll^^iui taduias p. XLVII.
3) Om Irlcrndernes Kjendskab til Groesk taler Moore Ilistor^ of 1r61»n6 I,
266. 272. 297—299. 308, men hans Fremstilling er stcrikt farvet, som naar
han kalder St. Colnmban »80 pei-feoti^ master of the l^rssk lan-
guage". Sfr. Zeitschr. f. d. hist. Theol. Bd. 27 328 f. og Bd. 39 S. 401.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
