Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
blevne tilfmede af Saxo selv, der ved Indskydelsen af ad
skillige ovrindelig uvedkommende Episoder har brudt Sagnets
Enhed. Disse i Danmark tilkomne Trcek synes dels at vcere
af engelsk Ovrmdelse, som Sagnet om Gelder, dels af nordisk.
Under mere primitive Forhold, naar Folkene har en snevrere
Synskreds og mindre har udviklet Cvnen til uden Opgivelse af
sit eget ai scette sig md i fremmede Folkeeiendommeligheder, fsle
de en naturlig Trang til i enhver Henseende at lade de Fortel-
linger, hvilke de omfatte med Interesse, fremtrcede som hjemlige.
Den viser sig blandt andet deri, at de overfsre de Begivenheder,
om hvilke Fortellingerne dreie sig, fra de fremmede Egne, i hvilke
de oprindelig foregik eller sagdes at foregaa, til velkjendte Steder
i eller ved Hjemmet. De fra Fremmede optagne Sagn knyttes,
ofte gjennem en eller anden tilfceldig Navnelighed, til hjemlige
Stedsnavne, der for de kommende Slegter blive Midler til at
bevare Sagnene i Folkets Minde og Beviser paa, at de Begi-
venheder, hvorom Sagnene tale, virkelig har tildraget sig paa
disse Steder.
Denne Trang, som har gjort sig gjeldende hos de forskjel-
ligste Folkeslag og som vi hos Nordboerne i mangfoldige Tilfcelde
kan spore, har i den antydede Retning ogsaa vceret virksom i det
danske Sagn om Hother og Balder. Alle Begivenheder foregaa
her i det skandinaviske Norden eller i Nabolande. hvor Nordboerne
ofte ferdedes. Alle optredende Personer er Nordboer eller Mcend
af ncerboende Folkeslag, med hvilke Nordboerne stod i Forbindelse.
Denne Forvandling af det trojanske Sagns Sceneri forklares i
sin Almindelighed tilstrekkelig af den nevnte Trang til at gjsre
de fra Fremmede optagne Sagn fuldstendig hjemlige, men den
bliver saa meget lettere forklarlig, naar vi mindes. hvorledes
vesterlandske Folk i den tidlige Middelalder opfattede sin egen
Stilling til Trojanerne og andre sammen med dem hos de klas-
siske Forfattere omtalte Folk i det fjerne Osten. Ligesom Romerne
satte sit eget Folks Tilblivelse i Sammenheng med trojanske Flygt-
ningers Ankomst til Italien, saaledes yndede Middelalderens Folk
at udlede sin Herkomst fra det gamle Iliums Forsvarere eller
Vdeleggere. Endog de Mcend, der systede med lerde Studier,
savnede den Kritik og de Kundstaber, der kunde give dem Syn
for Klsften, som stilte dem fra disse Oldtids-Digtningens Folk,
og fra de Lcerdes Kreds trengte saadanne genealogiske Fantasier
snart igjennem til alle Dannede. I 7de og Bde Aarhundred
uddannedes i Frankrig den Theori, at Frankerne stammede fra
Priamus og hans Folk. En irstfsdt Digter lader i 788 Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
