Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
I Snorres Edda er Nanna Balders Hustru, medens hun
hos Saxo bliver gift med Hother, men afviser Balder, som
elsker hende. Jeg har ssgt at paavise^), at Saxos Nanna er
opstaaet ved Sammensmeltning af Otzuoue, Paris’s fyrste
Hustru, hvis Navn hun har arvet, og lleikna, hans anden
Hustru, som hvis Elster Achilles hos sene grceste Forfattere ov
trceder. Her har da Saxo i det vesentlige bevaret en oeldre
Sagnform end Snorres Edda 2). Ligeleoes har Saxo bevaret
Faderens Navn i en ovrinoeligere Form, da han kalder ham
(^varug d. e. Oenones Fader OedrLu, medens Snorres Edda
ikke kalder Nanna 66t8 Datter, men Xsts Datter. Grunden
til denne Forandring maa soges i Trangen til at lade Faoers
og Datters Navne danne Allitteration med hinanden^).
’) Se foran S. 85 f. 103. 107—110. 169—171.
2) Saxos Sagnform synes at have bevaret det oprindelige ogsaa deri, at
Nanna hos ham er en jordisk Kvinde, ikke, som i den islandske Sagnform.
en Gudinde, thi Oenone er dsdelig, skjsnt hun er Datter af eu Flodgud.
Konrad af Wiirzburg V. 707 talder Egenoe (d. e. Oenone) en Gudinde.
3 ) Sn. E. I, 102 (Gylf. Kap. 32) og 176 (Gylf. Kap. 49) i Uppsala-
Edda; Codex likFiug og Wormianus har her I^ypg, hvilket synes
mig en mindre oprtnbelig Form. Som en of VEserne og af ©bend
©ønner noevnes i en berfiftceret Navnercetke: nefr Sn. E. 11, 616
(Cod. lep); Navnet skrives nefirr 11, 556 (Cod. 757). nepr I, 554
(Cod. Reg.), næpr 11, 473 (Cod. 748). Dette er vist samme Person
som Nannas Fader. Man sluttede, ot, da Nanna var en Aasynje, maatte
hendes Fader vcrre en af Wserne, hvilket man opfattede som enstydigt
med en of Dbené Sønner.
4 ) Der er ide mylhisie Slcrgtrcrtker mangfoldige Exempler paa, at Foroeldres
og Borns Navne danne OTttteratton med hinandcn. Saaledes Frigg
FJQrgvins dottir. porr — pnidr. Buri — Borr. BQlporn —
Beatla. NQrvi — Nott. Ånarr — J<jrd. Dellingr — Dagr.
Mundilfari — Mani. llati HroSvituis sonr. Viuciiuni ega
VindBvalr Våsadar sonr. Svåsuår fadir Sumars. Loki Lauf-
eyjar sonr. Vegtamr sonr Valtama. Vårkaldr — Vindkaldr.
Freyr — FJQlnir. Olvaldi — Isi o. s. v. Ved flere af disse Navne
formoder jeg, at Trangen til Allitteration har vcrret bestemmende for
Formen, hvilket jeg ikke her skal begrunde. Den samme Trang har vistnok
veeret medvirkende ved ben Forandring af en Navneform, som viser sig i
Kerdjålfadr Kylfis son i Njåls saga Kap. 45, hvis Munch (Norske
Folks Historie b 646) har Ret i, at Cerdjålfadr gjengiver det irjke Navn
Tordelbach, Toirdhealbhach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
