Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Naar vi nu sammenligne det danske og det islandske
Sagn med Hensyn til Maaden, hvorpaa Balder fceldes, saa se
vi, at de stemme overens deri, at Banemanden er Ny9r, der ved
en andens Medvirken er kommen i Besiddelse as det Vaaben,
som er det eneste, mod hvilket Balders Legeme ikke er usaar
ligt. Men i alt andet afvige de to Sagn fra hinanden. Hos
Saxo mpder Hother alene Balder, med hvem han sprer Krig,
fordi han vil gjpre ham Nanna stridig, og i hvis Leir han
forkledt om Natten har sneget sig md. Hother gjennem
borer Balder med et Sverd as egen Drift og med fuld
Viden om, hvad han gjor. Ester Snorres Edda er det den
onde Loke, som faar den blinde Haad, der vil vise Balder
Heder, til at skyde med Mistet-Stcengelen imod ham, da
Balder staar midt i Gudernes Kreds, og til derved mod sin
Vilje at volde hans Dpd. Denne Forskjel mellem de to Sagn
arunder sig, som jeg tror at have paavist, for en vesentlig
Del derpaa, at den Sagnform, hvortil Fremstillingen i Snorres
Edda viser tilbage, er en Sammensmeltning as gresk-romerske
Fortellinger om Achilles’s Dsd og Fortellinger fra den
kristne Middelalder om Jesu Dsd, medens det danske Sagn
aldeles ikke er paavirket as Fortellinger om Jesu Dsd. Men
Grundlaget for de to Sagn har ogsaa i en anden Henseende
vist sig at vere forskjellig:. Medens begge vege tilbage til
Achilles-Sagnet, er det dog tildels forskjellige gresk-romerske
Fortellinger om Achilles, hvorvaa de to nordiske Fremstillinger
er grundede. Den islandske Fremstillings ene Kilde er NMo
tzrapkus Vaticauus I, 36, som lader Achilles blive drebt as
Paris i et Tempel ved Apollos Medvirken, men as denne
Kilde er der intet Spor i Saxos Fortelling, som her vesentlig
synes middelbart at grunde sig paa Dåres Phrygius’s Skrift 2).
!) Den islandske Tradition tjender UiBtilteiun som SvVidnavn, se ovenfor
S. 47. Men deiaf ter ilte sluttes, at den islandske Tradition lige-
som den danske hai kjendt den Saanfoim, at Balder blev gjennemboret
med Svcerd.
«) Se foran S. 122 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
