Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
hvoraf Sagnet om Nanna er pst, thi Cebren, Oenones Fader,
ncevnes ikke i NMemsri» deiii IroMui.
Af norwne Kilder ncevner Snorres Edda og en maaske
i Slutningen af 12te Aarhundred paa Orknoerne digtet Navne
rcekke den mythifle Nanna. Men middelbart har vi meget
celdre Vidnesbyrd om, at hun har vcrret kjendt, idet gamle
Skålde har brugt hendes Navn i kenningar. I en Vers
linje af VyluBpa, som maaste ikke oprindelig har he»rt til
Digtet, kaldes Valkyrjerne n<znnur Ilerjaii»^). Og Mima.
forekommer meget ofte i omskrivende Betegnelser for ,,Kvinde" ;
saaledes, for kun at ncevne de celdste Exempler, hos Kormak
i 10de Aarhundred 3), i t>6rB6rapa af Eiliv GudrunsM^),
og hos Sigvat^).
Sporger man Hvad er Nanna? Hvad betyder Nanna?"
saa kan svares, at Mythefortcellingen om Nanna ikke
giver os en Allegori. Intet godtgM, at de gamle Nord
boer, saaledes som enkelte nyere Forskere har ment, ved
hende har tcenkt sig Blomsten, der visner, naar den lyse
Sommer svinder. Man bor spsrge: Hvem er Nanna? Hun
er en Aasynje og, saa sandt som de hedenske Nordboer har
dannet sine Guder i sit eget Billede, er hun netop derfor en
sand Kvinde. Hun var for de gamle Islendinger Balders
Hustru og intet uden dette: Nanna, hvis Hjcerte brister, da
hun ser Balders Lig lagt paa Baal, tjener netop ved denne
sin trofaste Kjcerlighed til at fuldstcendiggjsre Billedet af
Balder fom den af Alverden elskede, og derfor er hun bibe
holdt fra det ovrindeligere af Fortellinger om Kristus übe
rsrte Sagn, der fortalte hendes Dodsmaade paa samme Maade
som Snorres Edda, men vistnok i Forbindelse med Haads,
ikke med Balders Dpo.
’) Sn. E. I, 556.
2) Cod. Reg. Str. 31.
3) Kormaks saga Kap. 3S. 24 og Kap. 17 S. 162.
4) Sn. E. I, 242 (Skåldsk. Kap. 18).
5 ) Olafs s. helga i Heimskr. Kap. 92 S. 309 Ungels Udg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
