Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
bestaar deri, at de, saasnart de faa Skjceg, lade dette ligesom
Haaret vokse og ikke astcegge denne Eienoommelighed, til hvil
ken de af Tapperhet) har forpligtet sig ved et Loste, ftrend de
har fceldet en Fiende. Over Blod og Bytte tåge de Haaret
bort fra Panden; da ftrst tro de at have betalt, hvad de
skyldte for sin Fposel, og at vcere sit Fcedreland og sine For
celdre vcerdige. Feige og ukrigerste Mcend beholde det upudsede
Udseende"^). Ligeledes fortceller Tacitus^) om Bataveren
Civilis, at han ifplge et med barbarisk Skik stemmende
Lpfte, som han havde aflagt, da han begyndte Krigen mod
Romerne, vedblev at boere sit lange Håar, der havde faaet
en guldgul Farve, uklivvet, indtil Romernes Legioner var
nedhuggede. Og endelig beretter Paulus Maconus 3, 7 om
6000 Sakser, som aflagde det Lsste, at de ikke vilde stjcere
Skjceg eller Håar, fprend de havde taget Hcevn over sine
svaviske Fiender’).
En lignende Skik har ogsaa vceret brugt hos andre
Folkeslag. I den latinske Roman Apollonius af Tyrus, der
i 6te Aarhundred synes at vcere oversat fra en nu tabt grcesk
Original, svcerger Apollonius ikke at ville lade skjcere Skjceg,
tzaar, Negle, fprend han har bortgiftet sin Datter^). Diodor
fortceller 5), at Osiris, da han drog bort fra 2Egypten paa
et Tog, lovede Guderne at lade sit Hovedhaar vokse, indtil
han kom tilbage. Derfor er det endnu, siger Diodor, Skik,
naar man foretager en Reise, ikke at skjcere sit Håar, ftrend
Reisen er endt.
Efter dette er det innlysende, at det Motiv, at Vaale
ikke toede sine Hcender eller kjcemmede sit Hoved, ftr han
fik lagt Balders Bane paa Baal, let selvstcendig kan vcere
’) German. 31.
*) Hist. IV, 61.
’) Disse Steder er samlede af Grimm Geschichte dei deutschen Sprache 57l
og Simrock Handbuch der deutsch. Myth.^ 80. Her henvises ogsaa til
Grimms Kindermarchen 111, 188.
4) ©. Hofmann Sitzungsberichte ber Miinchener Akademie 1871 S. 439.
5) I, 18-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
