Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
I det danske Sagn, som Saxo har bevaret, fremtrceder Odens
Deltagelse i Spnnen Balders Skjebne kun i enkelte Trek:
Oden hjcelper her med de andre Guder Balder i et Slag;
efter Spnnens Dch udfritter han fremvise Vesener og avler
saa efter en Spaamands Svar en SM, der hevner Balder.
Fra disse spredte Trcek har den norwne Mythe hcevet sig til
et gjennemfort Forhold. Ved Siden af Oden er Friggs Ind
griben i Balders Skjcebne ftcerkt fremhcevet og udtrykt i My
thetrcek af udelukkende nordist Ovrindelse. Ogsaa Thor trceder
virksom til, udvreget i karakteristifi Modscetning til Balder.
Opfatningen af Balder som den i Fromhed og Renheo
straalende Gud har bragt Nordboerne til at gjsre Dommer
guden?orB6ti til hans SM^) og til at lade Balder bo i
LreiVMikv) d. e. hvid Glans, som straaler vidt og bredt.
Min Opgave er her ikke at anskueliggjøre hele det Ind
hold, som den nordiske Aand har lagt i Balders-Mythen^
men at bestemme Stoffets ovrindeligste Grundlag. Hvad jeg
ved Gjennemgaaelsen af Fortellingen om Hother og Balder
hos Saxo har ftgt at godtgjore, at dette Grundlag er at
sinde i det antike Sagn om den trojanske Krig, dette gjcelder
altsaa efter min Mening ogsaa, men kun for en Del, den
islandske Sagnform. Ikke alene gjenfindes i denne flere af
de Forbindelsesled, som knytte Saxos Fortelling til Sagnet
om den trojanske Krig. Men til dem kommer i det islandske
Balder-Sagn flere Trcek og Navne, som ikke findes hos Saro,
men som vise Sammenheng med det antike Sagn.
Jeg stal her i Korthed gjenkalde i Lesernes Erindring
>) Jfr. M. Hllmmeiich Ragnarotsmythen^ S. ti9.
2) 6riiuuiBi!i. 12, derefter Bu. N. I, 92 og Kap. 5.
Biedeblick (ved Lethra), som Grimm Myth.’ 203 neevner efter Suhm
Crit. Hist. 2, 63, har Suhm fra Messenius Boou6ia iiiugtrkta (udg.
1700, Dedicationen dateret 1620), 2,’oiu. I, z>. 5 og 6 (hvor Navnet er
strevet Bredenblich), og Messenius fra Jens Mortensssns Ooerscrttelse af
LeiiuZilriii^ia. Jfr. G. Storm: Snorre Sturlasssns Historieskrivning
S. 273.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
