Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Hovedkilder til vor Kundskab om den islandske Form as
Balder-Sagnet, er blevne til og hvor de i den tidlige Mid
delalder har vceret kjendte. Men dette sidste Spsrgsmaal
er altfor omfattende og omstridt til, at jeg her kan gaa mo
derpaa; dette synes mig heller ikke npdvendigt, da Underso
gelser om de mythiske Digtes Hjem ikke har ftrt mig til et
andet Resultat end de Momenter, som jeg her holder frem.
Det kan ikke vcere Tvivl underkastet, at Balder-Sagnet
vcesentlig i samme Form som den, hvori det foreligger i
Snorres Edda, har vceret vel kjendt paa Island flere
Aarhundreder forud for Snorres Tid. Herom vidne, bort
seet fra de i kviVunattr eller IManattr forfattede Digte, en
Rcekke Vers af islandske Skålde, hvilke vise Kjendskab til Sag
net eller enkelte Afsnit deraf. Det vigtigste Vidnesbyrd er de
5 Stropher af Digtet Hiisdråpa fra omkring 985, hvori
Ulfr Uggason besynger Scener fra Balders Baalfcerd, der
tilligemed andre mythiske Scener var fremstillet i Billeder i
Olav Paas Hal paa IMrVarnoit 1 ). Lorinakr y^lnunHar
son, Harald Graafelds Samtidige 2 ), anvender Nanna og
Rindr som Navne paa Aasynjer og ncevner, at Yggr (d. e.
Oden) Mede Seid for at vinde Rind^).
I Anledning af, at Prcesten Thangbrand og hans kristne
Ledsager 6uNi6itr havde drcebt den hedenske Skald
V6trlW Aar 998, blev der paa Island kvcedet en Strophe
’) S. 223. 228 f. Mtr l7^aBon ksLr kvsSit 6ptir B<z^u Laidr»
langt skeid i Husdråpu: Sn. E. I, 260 (Skåldsk. Kap. 5).
2) Han er efter Vigfusson fsdt omtr. 937, dsd omtr. 967.
3) S. 138. 204. 210. 212.
4) ©troppen meddeles i Kristnisaga Kap. 8 (Bisk. ss. I, 14), hvor den
indledes med Ordene: J>etta var kvedit um Gudleif; Njals s. Kap.
103 (102 Udg, 1875), hvor umibbelbart forud gaar Ordene: ok fyrir
fat vågu feir Vetrlida, ok er J>ar um kvedin visa; ben stsrre
Olåfs 8. Tryggv. Kav. 216 Fms. 11, 202 f. efter Ordene: Ura hat
viss var hetta kvegit. Om Forholdet mellem de forskjellige Kilder jfr.
Brenner: Über die Kristni-saga S. 77—88. I Nsiadoli af Land-
nåmab. Isl. ss. I, 283 siges: Hin Hugleik orti Ljodarkeptr (jfr.
Sn. E. 111, 258. 283) lofdråpu. Om ©troppen har hsrt til dette
Digt, vides ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
