Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Navn efter Balder, er maaske at forklare deraf, at Balder
blev brcendt ved Havets Strand.
Men de ncevnte Stedsnavne er af Vigtighed, fordi de
godtgjøre, at Odens SM Laicir og da vistnok tillige Sagn
om ham engang var kjendt i de forskjelligste Egne af Norge.
Na ar disfe Navne smst er givne vedkommende Steder,
lader sig ikke bestemme, men intet forbyder os at antage, at
det har fundet Sted en rum Tid efter Vikingetidens Begyn
delse. Mange synes ikke at kunne forlige sig med det For
hold, at en mythisk Digtning, hvis fortellende Element for
en vesentlig Del middelbart har sine Forudscetninger i frem
mede Sagn og som fra ftrst af sandsynlig er bleven baaret
frem af Skålde i de britanniske Nordboers Kreds, lidt efter
lidt skal vcere bleven saa folkelig" (for at bruge dette mo
derne og ofte misbrugte Udtryk), fom de Merker, den har sat
i Stedsnavne rundt om i Norge, synes at antyde. Og dog
har dette Forhold mange Analogier ved nyere nordiske Sagn
og Viser. Og vil man herimod indvende, at disse ikke er
ensartede med Myther, der tilegnes som Religion, saa vil
jeg exempelvis vege paa den Analogi, som Syden giver os i
Aphrodite-Mythen. Men tillige vil jeg her atter fremheve,
at vi ikke har et eneste paalioeligt Vidnesbyrd om, at Balder
— endsige Nanna eller Vaale — i Hedendommen dyrkedes
som Gud med religips Dyrkelse af Folkets Masse, uden at
jeg derfor vil benegte Muligheden og Sandsynligheden af en
saadan Dyrkelse indenfor begrcenfet Tid i en Del af
Nordens.
’) De med Lal6i-8- begyndende Stedsnavne tor neppe forklares af et menne-
skeligt Mandsnavn, da Valdr ikke forekommer som saadant i Norge, og
da Forbindelsen med n?8 (jfr. H6i-8N68) ikke passer saa godt dertil,
heller ikke er det sandsynligt, at vi i dem har bai^r i Betydningen af
Herre, Hovding, da denne udenfor Sammensetning eller Forbindelse med
andre Ord kun forekommer en enkelt Gang i et Digt.
") Gaardnavnet Forsete lund i Onso, Smaalenene (Matr. No. 119), i
lun6i Rsde BM S. 515, hentyder til Dyrkelse af
Men han kan have vcrret ljendt og dyrket af Nordmcrndene, inden hai»
blev gjort til Bakers Ssn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
