Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
maub, Troldmand ’). Ogfaa hos Tydskerne kjendtes Wodan
som den, ber fremfor alle 2tnbre var kyndig i at foæbe
Tryllevers, faaledes som Merseburger-Kvadet viser. Da
Balders" Fole har orebet sin Fod og da mange ©übinber
har galet Galdrer over den, galer tilsidft Wodan forn han
vel funbe" ; ta kommer Foden igjen i Led. Vi tør berfor
antage, at ogfaa Forestillingen om, at Oden (Wodan) er
kyndig i at ribfe Trylleruner, er gammelgermansk og tillige
t>ar vceret kjendt hos Tydskerne. Men førft ved benne hjem
lige Forestillings Forbindelse med kristelige Fortcellinger er
ben mythiske Forestilling opstaaet, at Oden ved at ofre fig
selv i Galgen tilegnebe sig Runer, d. e. magisk Herredømme
over ben hele Natur. Denne Forestilling slutter fig til Or
bene i Nicodemus’s Evangelium om, at Jesus ved sin Dpd
paa Korset (der i bet nceonte Skrift ikke ncermest opfattes
font et Sonoffer for Menneskenes Synder) ffal faa Herre
bømme over hele Verden^). De llnbergjærninger, Jesus
übfører, kaldes her mysteria per mortem crucis og
herved minder jeg om, at mysteria er ben oprindeligere Be
tydning af Ordet runar. Til det hjemlige Begreb om ,r9tuner"
har i Håvamål, som vi i det følgenbe tydeligere vil fe, sluttet
fig Forestillinger, de Kristne i Middelalderen forbandt meb
Korsets Tegn som et Trylletegn, der virkede meb magisk
Kraft. Den nordiske Fremstilling er navnlig deri forskjellig,
at ben laber Guden allerede i Galgen tilegne sig Runer".
Oden siger: jeg tog op Runer, skrigende tog jeg dem".
Det vil sige skrigende af Smerte" I dette Particivium
’) 3fr. Ynglinga 8. Kap. 7, isoer: Allar pessar i|>rottir kendi hann
M69 runuiu ok I^’nsuin, er galdrar heita; fyrir f>vi eru
Æsir kallaåir galdrasmidir.
2) Tischendorf 400.
’) iischendorf 391.
") Dette «sp»n6i har vaiet opfattet paa mange Maader. UHlcxid Schriften
VI. 371 sammenstiller det med Brugen af om Tryllevers, men her
er ikte Tale om at tocrde Galdrer, derimot» om den fsrstc Tilegnelse af
Runer. Liming oversoetter «indem ich Stimme betam". men Ndtryk, der
betegne nyfsdt Liv, passe itte for i Str. 141 efter lell «k aptr hllsan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
