Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Sene Digte, i hvilke Stropher af Navamai er efterlignede,
undlader jeg her at anfpre.
Det er i betforegaaenbe 1) nætmt, at Loddfåfnismål har
tjæret fjenDt af ben SDigter, som har bigtet Sigrdrifumål og
Fåfnismål. Disse Digte, ligesom be med dem sammenhp
renbe Reginsmål, wbe i sit 6prog Paavirkning fra Vestens
Folk. I Reginsm. I optræber førfte Gang i nordisk Sprog
det fra ©aeliff optagne Ord linn, lind ,Mlde" og i Fåfn.
førfte Gang bet ved engelsk Indflydelse opstaaede se^d^iiur^)
r,9tæbfeté^iælm". moba i Fåfn. 11 ,,f@to" har vceret almin
deligt paa Island, men synes ikke at have vceret brugi i
Norge. Det synes som Appellativ, ligesom i (igenavne, at
vcere Laanoro fra angelsaks. muba fr3Jiunbing". Forfatteren
af Grimnismål synes at have kjendt Odens-Navnet {’iindr
fra Loddfåfnismål Ligesaa synes Grunn. 17, ber dog
neppe fører til Digtets oprindelige Bestanddele, paavirket af
Håv. 119.
Endelig forefommer det mig meget sandsynligt, at Nd
trykket smdult^B tornar runar ,,fben store Guds gamle
Runer" i V<zluBpa 60 forudscetter Ordene i Håvamål 142
om be Runer og Stave er fåbi fimbulj)ulr som ben
ftore 33témanb strev". Håvamål, færlig Digtets sidste Afsnit
er saaledes vistnok ætbre end VQluspå.
Digtningen om I.«H6Kkiui-, der, som jeg har paavist,
har et bestemt kristeligt Forvillede, er altsaa ikke et af de
seneste nu bevarede Mythedigte, men tvcertimod et af de «eldste.
Der er ingen Grund til at antage, at noget andet til os
») S. 328 f.
J) Ferfte Led i ægishjålmr difcr, at Ordet er fremmed; jfr. Larbula:
egisgrima Wulcker Anglosaxon Voc. 29. Se oøfoa ©rimm D.
Myth. 3 217 f. At Ordet heder ægishjålmr, ikte ægishjålmr, godt-
gjsres ved Omskrivningen hohnfj^turs hjålmr i Vellekla (01. s. Ir.
26, 1). Simla Tordsson rimer pna et Sted (Håk. s. Håk. Kap.
286 Fms. X, 67) «e^isdMiiui med frægra, hvilket viser, at Vokalen
er lang. Man maa derfor i Egils Arinbjarnardr. 4 og hoS Sturla
(Håk. s. Håk. 232, Fms. IX, 513) antage det enstydige Udtryt unH
FAB hjålmi.
’) Se S. 358.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
