Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
siden falder bort: thi Bti’«nw, sandsynlig udtalt Btr«udu, paa
Rsk-Stenen maa paa Grund af det foregaaende raih, vcere
Accusativ, ikke, som jeg ftr mente. Dativ. Den med Rsk-
Stenen omtrent samtidige Kalfvesten-Sten i Dstergotland har,
som det synes, Mandsnavnet stikun, -^ oldn. sttzr. Nu
kan man vistnok ikke paaastaa, at u blev trcengt ud i Norsk
paa det Sted, hvor I^ocitiMuismai er forfattet, ganste paa
samme Tid som i Wergotland. Men efter det anftrte er
der dog neppe nogen Sandsynlighed for, at Nvaiual skulde
vcere fra celdre Tid end Slutningen af 9de Aarhundred
Forfatteren eller Forfatterne af Håvamål har tiltMt
et Samfund, der var behersket af en HMaun Konge" (Nav.
15, 146, jfr. 114, hvor Fritzner forandrer HManB mal»
til HMar mal»). Digtet er derfor vistnok ikke blevet til paa
Island. Derimod tpr jeg af de Steder i Digtet, hvor dette
Ord HMaim forekommer, ikke med Mullenhoff slutte, at
Nvamai er forfattet, for Harald Haarfagre havde samlet
Norge til ett Rige.
Ligbrcending forudscettes i Hav. 71, 3 samt i 81, 2,
hvilken Strophe er ftiet senere ind, da den er digtet i et
andet Versemaal end de forudgaaende Stropher. Ogsaa Hav.
70, 4—5 er sandsynlig at forståa om Ligbrand. Dette viser
dog kun, at Digtet er fra hedensk Tid, men kan ikke nu
benyttes til en ncermere Tidsbestemmelse, da man ikke sikkert
ved, naar Ligbrcending optMte i Norge. I norske Grave fra
den yngre Icernalder er Liget langt oftere brcendt end übrcendt,
og Archceologerne er tilwielige til at antage, at Ligbrcending
brugtes i Norge hele den hedenske Tid igjennem. Jfr. O.
Rygh i Aarboger for nord. Oldkynd. 1877 S. 156 ff.
De forskjellige Dele af Digtet vise Kjendskab til Havet
og Splivet. Reiser over Fjceld (Str. 3, 116) og Fjord (Str.
’) 3 Håv. 151,3 heder bet: å rawm rås viSar, medens vi har samme
Ord Skirn. 32 i Formen til hrås vidar i Allitteration med holts. Men
«t der i Håv. er strevet rås og at Ordet her danner Allitteration med
råturn, tan neppe lede til sikre ©lutninger, ba h ellers i Håv. er bibe-
holdt foran r, f. Ex. hyggio Hroptaty 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
