Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
Ikke blot at Trceet staar over den klareste Kilde, men ogsaa
at dets Top naar op til Himmels, siges saaledes om Livsens
Troe i det herametriske Digt v6 erucs fra ste Aarhundred, hvor
Trceets Top er Symbol paa den himmelfarne Kristus. At
Kundskabens Trce ifplge Legenden med sin Top naar op til
Himmels og med sin Rod ned til Helvede, stemmer overens
med de i det foregaaende omhandlede mystiske Fremstillinger
as Korset fra niende Aarhundred, i hvilke Korsets nedre Del,
som naar til Underverdenen (Helvede), symbolsk henpeger paa
Kristus, som nedfor til Underverdenen (Helvede) og udlsste
derfra de Retfcerdiges Sjcele.
Dette gootgM, at Forfatteren af den her omhandlede
Form af Legenden ikke frit har opfundet den i Fortellingen
om Seths Sendefcerd indfkudte Skildring af Paradiset
men at han derved har sluttet sig til celdre kristelige Frem
stillinger. Enkelte Trcek ved Skildringen af Trceet, f. Ex.
det at Trceet er blottet for Bark og Blade paa Grund af
Adams og Evas Syndefald, lader sig nu ikke paavise i samme
Forbindelse i Fremstillinger, der er celdre end Legenden.
Allerede de i det foregaaende paapegeoe Forhold give os dog
god Grund til at formode, at saadanne Trcek ikke er opdigtede
af Legendeforfatteren i det 13de Aarhundred, men at de er
adskillige Aarhundreder celdre; og i det folgende skal jeg ncevne
bestemte Kjendsgjcerninger, som Dtte denne Formodning for
et Par Trceks Vedkommende. I ethvert Fald har man ingen
Ret til at antage, at denne Form af Legenden i sig har op
taget Elementer fra den germanske Hedendom. 2)
Ester denne Digression vender jeg tilbage til Mgdrasels
i) Naar W. Meyer (Gcschichte des Kreuzholzes S. 128 f.) siger: Die Er-
zahlung . . . von den Visjonen des Eeth ist nnch dem damaligen Ge»
schmncke sehr glucklich crfunden," vil hans Ord, skjsnt i sig selv ikke urigtige,
let tunne lede til en mindre rigtig Opfatning.
2) Grimm (Deutsche Myth. Nachtr. 237) ncrvner den her forkastedc An-
tagelse som et Spsrgsmaal. Stcphens (Aarvsger f. nord. Oldkynd. 1884
S. 40) forudscetter noen videre dens Rigtighed! Men de Lcrrde, der nei-
agtigft har underssgt Korslegendens Historie (Piper, Mussasia. W. Meyer),
har ikke den fjcerneste Tanke vaa en saadan Opfatning.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
