Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Ask. Det heder i Nriinuisinai Str. 35 (jfr. 32), at Ormen
Nidhogg gnaver nedenfra paa Iggdrasels Ask. Dette Mythe
billede viser efter min Mening tilbage til den kristelige Fore
stilling om Slangen ved Kundskabens Trce, skjmt det ikke deri
alene har sin Forklaring. Iftlge Legenden saa Seth i Para
diset en Slange rulle sig om det afbarkede Trce. Dette er ikke
en af Legendeforfatteren i 13de Aarhundred siabt Forestilling.
Den i Legenden forekommende Slange er jo, som det udtryk
kelig siges i den engelske Bearbeidelse lli6 KOI7 Kode"
(V. 75), den der forledede Eva til at cede af Kundskabens
Trce. Og i naturlig Tilslutning til Fortcellingen i Genesis
har den kristelige Kunst allerede fra de celdste Tider af ved
Afbildning af Syndefaldet i Paradiset fremstillet en Slange,
som slynger sig om Stammen af et Trce, hvilket Billede da
ogfaa kan blive Symbol paa den syndefulde Verdens) Alle
rede Jacob Grimm^) har bemcerket, at Slangen i Legenden
minder om Nidhogg. Men da hin, som ogsaa Grimm er
kjender, er identisk med Slangen i Genesis, saa er en historisk
Forbindelse mellem begge ikke vel mulig uden paa den Maade,
at Ormen, som gnaver paa Iggdrasels Ask, stammer fra
Slangen om Paradis-Trceet.
Ordene i (^rium. Str. 35 om, at ,Mohogg gnaver
nedenfra" paa Iggdrasels Ask, forklares i HMa^) ncermere
saaledes: Askens tredje Rod staar over Nivlheim, og under
den Rod er Kilden UverMimir, men Nidhogg gnaver nedenfra
paa denne Rod". Og det i hin Strophe fremholdte enkle
Billede er mangfoldiggjort i den vistnok senere tildigtede^)
Strophe 34: Flere Onne ligge under Mgdrasels Ask, end
nogen Taabe tcenker: Goen og Moen, Gravuhnrets Spnner,
Graabak og Gravvallad, Ovner og Svaavner tror jeg altid
skal gnave paa Trceets Kviste".
’) Se Piper Mytholoqie der christlichen Kunst I, 66 f.’, Menzel Christliche
Symbolik 11, 326—329.
2) Deutsche Myth. Nachtr. 237.
’) Bn. N. I, 68 (11, 261).
4) Thaascn Nord. Univ. Tidsflr. I, 3, S. 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
