Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Virksomhed i VywM er at suge Lig.’) Men da. den Slange,
som ifslge ftriinnißmal gnaver paa Askens Rod, har samme
Navn, tyder dette paa, at de to Virksomheder for den mythe
dannende Fantasi har staaet som beslcegtede. De hedenske
Nordboer havde af kristne Naboer hort, at Slangen, det onde
Princips Incarnation, bugtede sig om Paradistrceet og at
dettes Rod naaede til Helvede. Da nu det Trce, hvortil
Nordboerne forvandlede Paradistrceet, nemlig Yggdrasels Ask,
for dem blev et Symbol, hvori de anskuede Verdenslivet,
kunde det vcere naturligt, at de endog uden noget ncermere
krifteligt Forvillede, ved Ideassociation med Slangen, som i
Helvede gnauede de Ondes Legemer, forvandlede Slangen, som
bugtede sig om Trceet, til en Slange, der i Nivlhel gnavede
paa Verdensaskens Rod, og at de gav denne Slange det Navn
Nidhogg, der tidligere havde vceret givet Slangen, som gna
vede de Ondes Lig. Ligesom man nu i den kristelige Middel
alder tcenkte sig utallige Slanger i Helvede, kunde den nor
diske Forestilling let udvides, saa at det blev talløse Slanger,
der bestandig gnavede paa Yggdrasels-Askens Kvistet)
Den af mig antagne Forvandling af den kristelige Fore
stilling kan jeg stMe ved nærliggende Analogier. Meoens
Seth ifglge den latinske Legende ser een Slange bugte sig om
Trceet i Paradiset, heder derimod i et tydsk Digt Mar"
som forsvrigt tro folger Legenden: undir demselben
dorren rytz dy slangen krychin uno weydin.^)
Stephens 5) meddeler efter Cutts 6) Tegning af en Grav-
*) El! modsat. men efter mi» Mening iffe rigtig Fremstilling hos i&anfen
Nord. Unit). TidKstr. I, 3, S. 119.
*) Af N i Grimn. 34 nceonte Ormenatme forefommer Grafvitnir nOerebe
i Bjarkamål Sn. E. I, 402, Goinn i Korm. s. Bop. 13. Navnet
Goinn synes bannet af et med lydsk gau bestcrgtet ©übft. *go ©en.
*gavar, der forekonimer paa Rokstenen, men ellers ikke i Nordisk. Her»
cftcr tan Forestillingen om de mange Onne, sum guaoe pem zjggdrasels
9ljl, neppe vcrrc opstaaet meget senere end omkring Aar 900.
3 ) Bevaret iet SBiencr Haandskrift (W. Meyer Geschichte de? Srciij^oijeé S. 152)
4) W. Meyer S. 135.
5) Aarbsger for nordisk Oldkyndighed 1884 S. 40.
•) Manual for the Study of the Sepulcral Slabs and croBB6B of the
Middle Ages (London 1849), pl. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
