Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
skulde have noget at gjsre med Hjorten, som ovenfra bider
af Yggdrasels Ask.^)
Til denne synes heller ikke nogen forbindende Vei at
fore over fra den kristelige Kunsts Fremstillinger, i hvilke en
Hjort (eller to Hjorte), der drikker af Våndet (d. e. Daabens
Vand), er Symbol paa Sjcelen, som tørster efter Gud, eller
en Hjort ved Foden af et Troe er afbildet med lignende sym
bolsk Betydning.
Stor ydre Lighed med det nordiske Mythebillede har
Fremstillingen paa en Skaal af Se»lv, der er funden ncer ved
Floden Tschussovaja i Guvernementet Perm i det sstligste
Rusland og bevaret i Grev Stroganoffs Samling i St. Peters
burg. Denne Skaal er afbildet i Aspelins 6u
Nord 2 livr^on, Helsingfors 1877, Nr. 611.
Paa den er fremstillet et over et siskerigt Vand staaende Troe
med Grene og Lov, om hvilket en Orm slynger sig. Paa
hver Side af Trceet staar en Stenbuk vendt mod Trceet med
lpftet Hoved. Mod en af disse strcekker Ormen sit Hoved.
Men denne Skaal synes ikke at vise nogetsomhelst scerligt
Slcegtskab med Arbeider, som er fundne eller arbeidede i
Norden. Tvcertimod har man ved denne Skaal formodet
Sammenhceng med Frembringelser af sassanidisk Kultur, og
en Skaal og et Kar, som er fundne sammen med den, er
sikkert sassanidiske. 2) Jeg tsr derfor ikke antage nogen historisk
Forbindelse med det nordiske Mythebillede, og Fremstillingen
paa Skaalen fra Perm tiZr gjcelde os som et advarende
>) Strphens meddeler i Aarboger f. nord. Oldf. 1884 S. 15 af Stenststten
i Gosforth, Cumberland, e» Fremstilling, hvori han ser guddomme-
liqe Hjort seirria, nedtrcrdende den nordiste Heluedes-Ulo Freke de,l
Graadige), bedre kjendt som Fenrisulven", men hvori Mr. Calverley (hos
Stephciitz S. 9) ser en Hind eller et Raadyr".
2 ) Se Aspelin De la civilisation préhistorique des peuples ksrmisn»
et de leur commerce avec l’orient (tire dv Vol. II 6,68 Travaux
de la 3e session du Congrés international des Orientalistes)
Leide 1878, 8. 19 f. (S. 407 f.) og den hos t;nm cmfsrte Mening of
©tepljaiii. De i Perm funbne foéfnnibiffe Mynter er fra 441—594, fra
587. 619, samt fra 961 og 971.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
