Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
gamle germanske Forestillinger om hellige eller vidunderlige
Trceer ogsaa har bidraget til Udviklingen af Billedet af det
nordiske Verdenstrce. Flere af disse Led, som jeg holder for
mindre sceregne eller bevisende, kan ftaa i historisk Sammen
hceng med Forestillinger, der forekomme hosTydskerne og hos
andre beslcegtede Folk, eller vise ogsaa paafaldende Lighed
med Fantasibilleder som er forefundne endog hos fjoerne Folke
slag, og ved hvilke der ikke synes at vcere tilstrekkelig Grund
til at antage historisk Sammenhomg med den nordiske Mythe.
Saaledes kjender Folkedigtningen i fjcerne Lande Trceer, som
fra Jorden eller fra Underverdenen rage op til Himmels; Trceer,
hvis Grene brede sig vidt ud over Jorden ; Trceer med gyldne
Blade; vidunderlige Trceer over hellige Kilder, fra hvilke der
drypper en honninglignende Vcedske; Trceer, til hvilke Menne
skenes Liv paa en eller anden Maade er knyttet; et Trce, som
bcerer Jorden; eller endelig et kjempestort Trce i hvilket en
Slange kryber op for at edeUngerne af en kjempestor Fugl^
der har sit Rede i Trceets Top. Saadanne Fantasiens Vcekster
har for en stor Del forskjellig Oprindelse, Udvikling og Be
tydning; for at komme denne paa Spor maa man i hvert
enkelt Tilfcelde npie underspge den Forbindelse, i hvilken
Vedkommende Vcekst forekommer. Saadanne Nnderftgelser
ligge her udenfor min Plan, ligesom jeg til dem mangler
tilstrekkelige Kundskaber; jeg stal i det følgende kun meddele
enkelte Bemerkninger om nogle fremmede mythiske Forestil
linger eller Eventyrtrcek, som man tidligere har bragt i For
bindelse med Iggdrasels Ask, og af hvilke man har sluttet
sig til Iggdrasels-Mythens Tilstedeværelse hos de hedenske
Tydstere.i)
i) Giimm (D. myth. Nachtriige S. 237) meddeler et tydfl Sagn, der for-
toeller «von dem uralten drudenbaum auf dem gipfel des Harbergs bei
Plankftellen in Kranken, dass seine vlatter zu zeiten goldne tropfen fallen
liessen, milch aus seinen wurzeln flosse und ein von einem drachen be»
wachter schatz unter ihm lage. auf dem baume sasse ein grotzer schwartzer
vogel, der wenn mnn den schatz heden wollte, seine stugel zusammen»
schliige und sturm erregte (?)". Men Grimm betegner selv, aabenbart med
rette, dette Sagn som mistcrnkeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
