Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
’
forsvarede Mening, hvoretter Eddadigtene skulde være op
staaede før Islands Opdagelse og Bebyggelse og før Harald
Haarfagres Dage, ja forud for den Vikingetid, som repræsen
teres af Ragnar Lodbrok. Man er nu enig om, at intet af
Eddadigtene i den os foreliggende poetiske Form er ældre
end Slutningen af 9de Aarhundred. Flere af Helgedigtene
holder man for opstaaede i 10de Aarh., og ved det første
Kvad om Helge Hundingsbane har man almindelig sluttet sig
til den af Maurer 1) udtalte Mening, at det ikke er ældre
end Ilte Aarh.
Derimod har Kjenderne af den gamle nordiske Litteratur
hidtil ikke kunnet blive enige om, hvor Helgedigtene og
overhoved Eddadigtene er forfattede. Ingen har i nyere Tid
sluttet sig til P
. A. Munchs Formodning 2), at Helgekvadene
egentlig skulde have hørt hjemme i Gautland, eller til den af
Svend Grundtvig 3) forsvarede Mening, at disse Kvad lige
som Eddadigtenes Hovedmasse skulde være bleven til i de
dansk-gøtisk-svenske Lande, hvor det nordiske Kulturliv før
Vikingetiden skulde have sin rigeste Blomstring.
Alene med Undtagelse af Gudbrand Vigfusson har alle
Forskere i nyere Tid antaget, at Eddadigtene overhoved, saa
ledes ogsaa Helgedigtene, er norrøne, forfattede af Mænd af
norsk-islandsk Nationalitet. Jessen 4), som skarpt skjelner
mellem Sagnenes og Digtenes Oprindelse, mener, at ikke
alene Helgedigtene er norrøne, men at ogsaa Sagnet om
Helge Hjorvardssøn er norrønt og at det er en Digter af nor
røn Nationalitet, som har knyttet det danske Sagn om Helge
Hundings og Hodbrodds Bane til Volsungesagnet.
Axel Olriks Antydninger i (Norsk) Hist. Tidsskr. 3dje
Række 111, 188 synes at vise, at han tænker sig de fleste af
Eddasamlingens Heltedigte tilblevne i det sydvestlige Norge.
Spørgsmaalet om Eddadigtenes Hjem er i den nyeste Tid
særlig blevet behandlet af to islandske Forfattere, Finnur
J) Zeitschr. f. deutsche Philol. 11, 443.
2) Det norske Folks Historie a 228.
3) Om Nordens gamle Literatur (1867).
4) Über die Eddalieder i Zeitschr. f. deutsche Philol. Bd. HI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
