Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Forfatteren af det første Helge-Kvad har sandsynlig kjendt
Digtet om Rig Rigspula. Herfor taler tgtrughypja »hun, som
har kastet Filler over sig« i H. Hund. I 43 og som Beteg
nelse for en Trælkvinde i Rig. 13.
IH. Hund I 17 betegner almar »Buer«. Det Mellem
led, som viser os Overgangen fra Betydningen »Alm« til
»Bue«, har vi i Rig. 28: alm of bendi »han bøiede en Alm
(Almegren)«, nemlig for deraf at danne en Bue; Rig. 35 alm
at beygja »at bøie en Alm« (til Bue). Derfor forudsætter
Helgekvadet her vistnok Digtet om Rig. Jfr. ogsaa hjgrum
at bregda H. Hund. I 46 »svinge Sværd« med hjgrvi brd
Rig. 37 »svang Sværd«. Rig. 47 har tidligere havt Verslinjen
hjgrum of bregda, som mangler i det bevarede Haandskrift.
Der er et Par særlige Overensstemmelser mellem Hyndlu-
Ijod og det første Helgekvad. Men jeg vover ikke for Tiden
efter disse at bestemme de to Digtes Aldersforhold. Først
maa Undersøgelser om dem begge foretages 1).
Forfatteren af Helgekvadet er bleven paavirket af Kvadet
om Valund. Kampmøerne kaldes i H. Hund. I 16 disir
sudrænar 2) » sydlandske Kvinder «, efter det ensbetydende
drosir sudrænar Vkv. 1. I Digtet om Valund er det tyde
ligere begrundet, at Møerne kaldes »sydlandske.«
x) H. Hund. I 9 siges om den unge Helge : hann galt ok gaf gull
verdungu »han gav Hirden Guid som Betaling og Gave« ;
Hyndl. 2 siges om Odin: hann geldr ok gefr gull verdungu.
Flat. har ver^dugum. H. Hund. 143 forekommer imdar af
Imd, Navn paa en Jættekvinde. I Hyndl. 37 (hvilken Strophe
af nogle henføres til et fra Hyndl. forskjelligt Digt »den korte
Volvespaadom«) nævnes Imdr (rettere Imd) som Navn paa en
af de Jættemøer, der er Heimdalls Mødre. Det er sandsynligt,
at Navnet fra først af hører hjemme i denne specielle Mythe,
og at dets Anvendelse som Betegnelse for Jættekvinde i Al-
mindelighed er senere. Ogsaa i Hyndl. er Tale om, at Loke
har Ulven til Søn og har født Barn som en Kvinde. Niedner
(Zeitschr. f. d. Alt. XXXVI, 292) nævner Hyndl. blandt de
Eddadigte, som Forfatteren af det første Helgekvad navnlig
har benyttet.
2) Dette bør altsaa efter min Mening ikke ændres til dis sud-
ræna.
S. Bugge: Helge-Digtene. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
