Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
og Skjoldungerne af hans Æt har med Frode-Ingjald-Ætten 1).
Men hos Islændingerne tilhører Frode og Ingjald en anden
Gren af Skjoldungeætten, medens Froda og Ingeld i det an
gelsaksiske Heltedigt er Konger over et Nabofolk, hvilket
sikkert er det oprindelige Forhold 2).
Nu synes der at være en bestemt Analogi mellem Kam
pene mod Hadhobarderne paa den ene Side og Kampene
mod Hodbrodd paa den anden. Ifølge det angelsaksiske
Heltedigt angribe Hadhobarderne den danske Konge Hrodhgar
og hans Brodersøn Hrodhwulf. Ifølge Saxo angriber Hodbrodd
den danske Konge Roe og hans Brodersøn Rolv. Ifølge det
angelsaksiske Heltedigt rette Hadhobarderne sit Angreb mod
Kongesædet Heorot. Ifølge Saxo indesluttes Rolv under Helges
Krig med Hodbrodd, for at frelses, i Leires Borg. Ifølge
Skjoldungasaga, som vi kjende den fra Arngrim Jonssøn,
levede Roar fenger end Helge, ligesom Hrodhgar ifølge den
angelsaksiske Tradition levede fenger end Halga.
Efter Skjoldungasaga blev Roar dræbt af Ingjaldssønnerne
Rørik og Frode. Men da vi nu af det angelsaksiske Helte
digt véd, at Ingjaldssønnerne var Hadhobarder, finde vi ogsaa
her Overensstemmelse mellem Hadhobarderne og Hodbrodd.
Thi Roe blev efter Saxo dræbt af Hodbrodd.
Ligesom Kampen mod Hadhobarderne ender med disses
fuldstændige Nederlag, saaledes ender Kampen mod Hod
brodd baade efter Saxo og efter Eddadigtningen med Hod
brodds fuldstændige Nederlag.
At Krigen mellem Danerne og Hadhobarderne, ligesom
Krigen mellem Helge og Hodbrodd, udkjæmpédes af Sø
krigere, tør sluttes deraf, at Hadhobarderne i det angelsaksiske
Digt Widsis kaldes Vikinger.
Ifølge Sinfjotles Udsagn i Helg. Hund. II 20 har Helge
allerede tidligere, før det Tog paa hvilket han felder Hod
!) Se navnlig Axel Olrik i Aarbøger f. nord. Oldk. 1874 S.
158-162.
2)Kogels Opfatning i Geschichte der deutschen Litt. 1, 1, S.
153—158 synes mig at være forfeilet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
