Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
brodd, undertvunget dennes Æts Arveland. Der har altsaa
været en langvarig Ættefeide. Efter det angelsaksiske Helte
sagn har Scyldingerne beseiret Hadhobarderne allerede før
den Kamp, som fører til Hadhobardernes fuldstændige Øde
læggelse.
Af det foregaaende gjør jeg følgende Slutning: Hodbrodd
(Hgdbroddr) er en poetisk Repræsentant for »de
krigerske Bard er «, Headobeardan 1).
Da den nordiske Tradition om Skjoldungerne ellers ikke
har bevaret nogen Erindring om Navnet Hadhobarcler eller
om, at disses Konger, som kjæmpede mod Halvdan-Ætten,
tilhørte en fra Danerne forskjellig Folkestamme, saa tror jeg,
at det er efter den engelske Traditions Headobeardan, at
en nordisk, særlig dansk Digter i England har dannet Hgd
broddr som den danske Konges Fiende. At der saaledes
dannes en Sagnfigur, der skal være Repræsentant for en hel
Folkestamme og hvis Navn er dannet af Folkestammens
Navn, er i den gamle nordiske episke Digtning sædvanlig!.
Det sidste Led i oldnord. Hgdbroddr og i angelsaks.
Headobeardan er ikke det samme, men disse to Led ligge
dog i Lyd saa nær hinanclen , at det ene ved Digtningens
Omdannelse, navnlig i England, let kunde træde istedenfor
det andet 2).
Den i nordisk Heltedigte besungne Krig mellem Helge
og Hodbrodd har altsaa sin Oprindelse fra de i det mere
historiske angelsaksiske Epos besungne Krige mellem de danske
Scyklinger og Hadhobardernes Konger 3).
x) Den samme Mening har jeg allerede übestemt antydet i Stu-
dier over de nord. Gude- og Heltesagn I S. 166.
’-) Til nordiske Navne paa -broddr svarer engelske paa -brord,
men istedenfor Wihtbrord skrives ogsaa Wihtbord.
Man kan f. Ex. sammenligne, at den tyske Sagnhelt Si/rit
hos de Danske blev kaldt Sivard, altsaa med et Navn, som i
Lyd laa nær, men som etymologisk var forskjelligt.
3) Med Miillenhoff og de fleste andre Forskere finder jeg i Beo-
wulf-Digtets Meddelelser om Kampen med Hadhobarderne et hi-
storisk Sagn. Jeg kan ikke være enig i Detters Opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
