Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boliger. Langbarderne, som var nær i Slægt med Angler og
Friser, boede ved Begyndelsen af vor Tidsregning paa vestre
Side af Elben syd for Ghaukerne og øst for Angrivarierne,
saa at de efter Zeuss mod Nord naaede til lidt søndenfor det
nuværende Hamburg og mod SØ. omtrent til Grænserne af
Altmark 1). Allerede i den ældste Tid omtales de som i høi
Grad krigerske 2). Langbarderne kaldes undertiden i latinske
Digte Bardi.
Mullenhoff har (Beowulf 31 ff.), tværtimod den tid
ligere almindelige Opfatning, forfægtet den Mening, at det
angelsaksiske Heltedigts Headobeardan ikke kan være samme
Folk som Barderne i Bardengau, da disse ikke som Vikinger
kunde hjemsøge Danerne ved deres Kongesæde, og heller
ikke samme Folk som Langbarderne, da disse allerede ved
Slutningen af ste Aarh. havde naaet Donau ved dens midtre
Løb og snart efter drog over til Pannonia. Mullenhoff be
grunder sindrig den tiltalende Mening, at Hadhobarderne skulde
være samme Folk som Er ul er ne. Jordanes Kap. 3 fortæller,
at Danerne, som kom fra Skaane, fordrev Erulerne fra disses
tidligere Boliger. Dette maa være skeet adskillige Aar før
513. Mullenhoff holder dette for samme Begivenhed som
Danernes afgjørende Seier over Hadhobarderne, der synes at
have fundet Sted omtrent paa samme Tid, og han betegner
denne Begivenhed som den, hvorved det danske Rige blev
grundlagt.
Flere vægtige Grunde synes dog at vise, at Mullenhoffs
Opfatning ikke i alle Dele kan være rigtig.
En Hovedgrund derimod er den, at Navnet Headobeardan
»de krigerske Barder « fuldstændig stemmer overens med Bar
dernes og Langbardernes Navn, medens der ingensomhelst
Støtte er for, at Erulerne kaldtes med dette Navn. Saalænge
!) Zeuss, Die Deutschen S. 109—112; Grimm Gesch. d. d. Spr.1
682 ff.
2) Langobardi, gens etiam Germana feritate ferocior, Vellejus 2,
106. Langobardi . . . proeliis ac periclitando tuti sunt, Tacit.
Germ. c. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
