- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række 2. Helge-digtene /
161

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161
denne Grund ikke er gjendreven, kan ikke Headobeardan
forklares ligefrem om Erulerne.,
For det andet fremstilles det ikke i Beowulf-Digtet, som
om Hadhobarderne tidligere havde boet i det Land, hvor
Danerne siden boede, heller ikke som om det danske Rige
først blev grundlagt ved Hadhobardernes Fordrivelse.
For det tredje synes Digtningen om Hodbrodd at tale
mod Miillenhoffs Opfatning. Jeg har søgt at vise, at Hod
brodd er en Repræsentant for Hadhobardernes Konger. Men
Forfatteren af det første Helgekvad tænker sig Hodbrodds
Kongesæde ved Østersøens sydvestlige Bund. Og denne Op
fatning synes, efter den i det foregaaende givne Begrundelse,
ikke først at tilhøre det Digt, som blev forfattet c. 1020— 1035
af en norsk Digter, som havde opholdt sig ved Kongehirden
i Dublin, men allerede et noget ældre Digt, som var for
fattet i England af en dansk Digter.
Jeg vover derfor en anden Forklaring. Men jeg vil ud
trykkelig betegne denne som en usikker Formodning, thi jeg
er mig vel bevidst, at medens det angelsaksiske Heltedigt ikke
er en historisk Kilde i strængere Forstand ligeoverfor Begiven
heder i og ved Danmark omkring 500, er Helgekvadene og
Saxo noget ganske andet end historiske Beretninger om hine
Tider.
Langbardernes Udvandring synes at have begyndt i 3dje
eller 4de Aarhundred. Efter et hos dem bevaret Sagn drog
de som Viniler ud fra Scadanau (Skaane) og Oceanets Strand,
kom derpaa til Scoringa, Kystlandet syd for Østersøen, hvor
de kjæmpede med Vandalerne, og drog saa til Mauringa i
det østlige Germanien l). Af sydlandske Forfattere ser man,
at de naaede Donau ved dens midtre Løb c. 487 og at de i
første Halvdel af 6te . Aarh. satte over Donau og drog til
Pannonia. Om Slaver er der under Langbardernes Vandring
ikke Tale.
Af det foregaaende, som jeg har gjengivet nærmest efter
J) Mullenhoff D. Alt. II 97 f. Anderledes Much i Sievers Beitr.
XVII, 124.
S. Bugge: Helge-Oigteue. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free