- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række 2. Helge-digtene /
173

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173
Men nåar Saxo opfatter Hunding som Saksernes Konge,
saa synes dette at grunde sig paa Sagn, som er meget ældre
end Saxos Tid. Herfor taler, som jeg i det foregaaende har
udviklet, den Fortælling hos Saxo, at Helge efter at have
frarevet Sakserne Jylland indsatte Eska, Æger og Ler som
Landeværnsmænd.
I et af de første Afsnit af det andet Kvad om Helge
(II 6, 8) synes Helges sidste Kamp med Hunding at henlægges
til den jyske Halvø. Men Begyndelsen af andet Kvad til og
med Str. 13 skal jeg i nærværende Undersøgelse ikke nær
mere behandle, da det vilde nøde mig til at gaa mcl paa
Sagnene om Helgi Haddingjaskati og Hromundr Greipsson,
hvilket her vilde blive for vidløftigt ]).
Ikke længe efter det, at Helge var bleven identificeret
med Ulve-Theodrik, var det sandsynlig, at Helge af nordiske
Digtere i England bragtes i Forbindelse med Volsunge-Sagnet,
thi hos vestgermanske Folk var der, som jeg siden skal søge
at vise, flere Forbindelser mellem Wolfdietrich-Sagnet og Sieg
fried-Sagnet.
Medens den danske Konge Helge i Fremstillinger, der staa
den historiske Virkelighed nærmere, er Halvdans Søn, er Helge
baade i det første Kvad om Helge Hundingsbane og i de
Vers, som henregnes til andet Kvad, gjort til Søn af Sigmund 2)
og til Broder af Sinfjotle 3).’
Helges Mænd kaldes Volsunger 4), saa at Kvad om
Fyrster blev fangne. Se: urbem, quae littori vidna stabat,
Stethu nomine (Thietmar. lib. IV, cap. 16, Pertz 111, 775).
Jfr. Steenstrup Normannerne 111, 224 f.
l) Der er flere andre danske Sagnhelte af Navnet Hunding. Se
Saxo p. 59 sq., 68, 79, 350, 362 M.; Olrik Sakses Oldhist. II
10 f., II 250. Jfr. ogsaa Fornald. ss. 11l 483, 486 ff.
Naar Norr efter Flat. I, 22 = Fornald. ss. 11, 4 i det Land,
som senere kaldtes Noregr, fældte to Konger, som hed Eund-
ingr og Eemingr, saa synes de to sidste Navne hentede fra.
Begyndelsen af Helg. Hund. 11.
2) H. Hund. I 6; I 11; II 12; II 15; II 50.
3) H. Hund. I 8; jfr. I 33 og 37 samt II 23.
4) H. Hund. I 52; Prosastykker i H. Hund. 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free