Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
skab til Forhold i det østromerske Rige. Der synes da ikke
at være nogen Betænkelighed ved den Antagelse, at den ogsaa
forudsætter noget Kjenclskab til det i Odysseen meddelte
Sagnstof 1).
Hvad der gav Anledning til, at Sagnet om Ulve-Theodrik
blev paavirket af Odysseus-Sagnet, skal jeg ikke afgjøre. Mu
lig var Granden den, at Ulve-Theodrik ifølge det endnu ikke
af Odysseus paavirkede Sagn først efter mange Aars Om
flakken i fremmede Lande kom tilbage til sine tro Mænd,
som under hans langvarige Fravær havde været mishandlede.
Det norrøne Digt har ikke det Træk, som vi møder i to
Bearbeidelser af Wolfdietrich-Sagnet, at Havfruen forvandles
til den skjønneste Kvinde. Digtet om Rimgerd er her op
rindeligere; thi denne Forvandling er fremkommen ved en
Sammenblanding af Kalypso-Kirke med Skylla. Denne Sam
menblanding var derimod ikke indtraadt i det frankiske Digt,
hvoraf Rimgerd-Digtet middelbart er paavirket. Rimgerd er
helt et Trold som Skylla.
Hermed staar det ogsaa i Forbindelse, at Udgangen af
Mødet i den nordiske Digtning er aldeles forskjellig fra Hand
lingens Gang i de tyske Wolfdietrich- Digte. Helge forlader
Rimgerd, der er bleven til Sten, ligesom Odysseus kommer
frelst fra Skylla, som er bunden til en Klippe.
Men nåar Rimgerd ligesom Havfruen i Wolfdietrich-
Sagnet kræver Heltens Elskov, synes dette at antyde, at
Kalypso-Sagnet middelbart har havt nogen Indflydelse ogsaa
paa det nordiske Digt.
Allerede i Digtningen om Ulve-Theodrik var Skildringen
af Havfruen paavirket fra Forestillingen om Havtroldet Skylla.
Men Indflydelsen fra Skylla-Sagnet er i det norske Sagn
J) Jeg behøver derfor her ikke at undersøge, hvor meget man i
Vesteuropa i Middelalderen kjendte af Sagnet om Odysseus
eller Ulixes. Se herom bl. a. Joly i hans Værk om Le Boman
de Troie af Beneoit de Sainte-More; Dernedde, Über die den
altfranzos. Dichtern bekannten epischen Stroffe aus dem Alter-
tum, Erlangen 1887; Merugud Uilix maicc Leirtis, the Irish
Odyssey, ed. by Kuno Meyer, London 1886.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
