Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
være øst af en engelsk og ikke af en tysk Kilde. Dette
ser man af Vokalen å i Navnets sidste Stavelse. Navnet er
tydelig en Gjengivelse af en engelsk Navneform paa -går,
medens den til -går svarende nedertyske Navneform er -gér.
At Balladens Helt Rodengaar har faaet sit Navn fra en
engelsk Kilde, bestyrkes ved en anden Omstændighed. I den
Ballade, som er udgiven hos Grundtvig Nr. 13 under Navnet
»Ravengaard og Memering« og som tillige. har været kjendt i
England og Skotland, optræder nemlig en Person af samme
Navn som Ørnens Runebinder. Og han heder paa Engelsk
hos Percy Sir Aldingar (af Udtalens Sir Badingar), paa
Skotsk hos Scott Boclingham, i en noget forud for 1272
forfattet fransk Levnedsbeskrivelse af Edvard Confessor (hvilken
udgiver sig for at være oversat fra Latin) Bodegan, hvilken
Navneform er opstaaet af Bodingar vecl Indflydelse fra
Mimecan, der er Navnet paa hans Modstander- i Balladen x).
Endelig kaldes samme Person i John Bromptons engelske
Krønike fra anden Halvdel af 14de Aarh. Boddyngar og i
en gammel Marginalnote i et engelsk Haandskrift Bodin
garus’’).
At denne Bagvasker er bleven anseet for samme Person
som Didriks-Kjæmpen af samme Navn i Grundtvigs Nr. 7,
som er den der har runebundet Ørnen, det støttes vecl flere
Omstændigheder 3).
Vi tør altsaa formode, at Nordboerne i England har
havt et til Digtningen om Hjorvard og Sigrlinn svarende og
sandsynlig i Digtform behandlet Heltesagn, i hvilket Kongens
•) Child, The English and Scottish Popular Ballads, 111 S. 37.
2) Child S. 38.
3) For det første er nemlig den bagvaskede Dronnings Husbond
i de færøske Optegnelser og i den islandske (Grundtvigs D, E,
F) Didrik. For det andet nævnes Raadengaards Modstander
Mimmering ogsaa som Didriks Kjæmpe. Fremdeles kan frem
hæves, at Iselgrim og Eerculus Gråa, der nævnes i den norske
Optegnelse af denne Vise (Grundtvig 11, 644), ogsaa høre til
Didriks Sagnkreds. Ligesaa Sværdet Adelring i dansk A. Jfr.
Grundtvig I, 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
