Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Men Skildringen af dette Vidunderland har visselig sin
Oprindelse fra det keltiske (særlig irske) Sagn om »Ung
domslandet« »de Levendes Land«, en 0 langt ude i Havet
mod Vest. Det er det herligste Land under Solen. Der er
Overflod af Sølv og Guid og Ædelstene, af Honning og
Vin. Træerne bære Frugter og Blomster og grønt Løv hele
Aaret igjennem. Den, som lever der, er evig ung. I irske
Digte lokke Mænd, som høre hjemme i dette Land, men
neskelige Kvinder ved at skildre dets Herlighed 1).
At dette Motiv er anvendt i Balladen om Ribold, kan
mulig staa i Forbindelse med, at Digtningen om Helge Hjor
vardssøn og hans Fader lader Faderen eller hans trofaste
Mand bo at Glasislundi »ved Træet med gyldent Løy«,
altsaa i det jordiske Paradis, og lader Helge herske over
Rgdidsvellir »Straalevoldene«.
I det foregaaende har jeg søgt at godtgjøre: 1) at den
Mand, som har digtet den Ballade, af hvilken »Earl Brand «
og »Ribold og Guldborg« er forskjellige Former, har kjendt
Eddadigtet om Helge Hjorvardssøn (om end for et enkelt
Udtryks Vedkommende i en ældre Form end det os fore
liggende Digt) og det andet Digt om Helge Hundingsbane.
2) At Balladen er forfattet af en dansk Mand i Nordengland
i clen tidlige Middelalder (i 13de Aarhundred?).
Hvis jeg har Ret i det foregaaende, saa følger deraf, ’ at
Digtet om Helge Hjorvardssøn og det andet Digt om
Helge Hundingsbane var kjendt i Middelalderen (omkring 1200
eller i 13de, Aarhundred?) blandt Nordboerne i Nordengland.
Balladen tinder i England endnu en anden Tilknytning
end den, jeg i det foregaaende har paavist.
Allerede Svend Grundtvig (Danm. gl. Folkev. 11, 340)
og Child (Popular Ballads I, 94 og I, 106 f.) har bemærket,
at den i Balladen om Ribold og Guldborg besungne Begiven
hed har nogen Lighed med Sagnet om Walter og Hilde
gund.
!) Jfr. Zimmer Kelt. Beitr. 11, 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
