Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
være blevet fuldendt efter dette, som er fra c. 1025. Digte
ren var født i det vestlige Norge, men levede i England og
Irland, navnlig, som det synes, ved Kongehirden i Dublin,
hvor han fik Meddelelser fra irske Lærde og Fortællere.
Denne norske Digter har føiet det af ham forfattede
Rimgercl-Kvad ind i den tidligere af en anden Skald forfattede
Digtning om Helge og dennes Fader Hjorvard. De Afsnit af
Digtningen om Helge Hjorvardssøn, som indeholde Stropher
i Versemaalet fornyrdislag, var altsaa kjendte af den norske
Digter i Britannien i Begyndelsen af Ilte Aarhundred, og
fra hine Vers synes vi at kunne spore Indflydelse ogsaa i
det første Kvad om Helge Hundingsbane l).
Naar vi se bort fra Rimgerd-Kvadet, er alle Afsnit af
Digtningen om Hjorvard og hans Søn behandlede i ensartet
Fremstillingsform, nemlig den samme, som vi allerede har
lært at kjende ved Digtningen om Helge Hundingsbanes Død.
De rent fortællende Partier er meddelte i prosaisk Form,
medens de optrædende Personers Udtalelser, gjennem hvilke
Handlingen motiveres og belyses i sin Forbindelse med Per
sonernes Stemning, gives i Stropher, der er forfattede i forn
yrdislag.
Kun en eneste Halvstrophe (36) er fortællende.
Ogsaa her er altsaa Prosaen et oprindeligt og nødven
dig! Led af Fremstillingen. Men vel at mærke, ikke Prosa
stykkerne netop i den Form og Ordning, hvori vi læse dem
i det bevarede Haandskrift. Tværtimod har Udgiverne oplyst,
at der baade ved Fortællingen om Hjorvard og Sigrlinn og
ved den om Hedin og Helge er kommet en Forvirring ind i
den prosaiske Fremstilling, som ikke kan tiltroes den Mand,
der først har givet Digtningen sin Form.
x) Udtrykket om det Sværd, Helge Sigmunds Søn faar i Navne-
fæste, blodorm biiinn H. Hund. I 8 synes paavirket af Skildrin-
gen af det Ormesværd, som Helge Hjorvardssøn faar i Navne-
fæste, H. Hj. B—9. itrborinn H. Hund. I 9 jfr. H. Hj. 37. Med
fått hygg ek ytr sjask H. Hj. 12 jfr. så sésk fylkir fått at lifi
H. Hj. 11; med vinna grand H. Hj. 13 jfr. grand um vinna
H. Hj. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
