Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
analogt med Forholdet mellem Sigrun og Helge Hundingsbane.
I begge Digtninger en Kjærlighedspagt mellem en Helt, som
falder i sin Ungdom, -og en Kvinde, som fra første Færd
vaager over og følger hans Krigerdaad. Sigrun staar den
Helt, hvis Elskede hun bliver, nær i hans første Kamp, og i
deres Samtale nævner hun ham ved Navn, da han vil dølge,
hvem han er (H. Hund. II 5 — 13). Svaava giver sin Ynd
ling Navn og et underfuldt Sværd til Krigerdaad (H. Hj.
6— ll) 1)- En senere Omdigtning har ført Svaava og Sigrun
endnu nærmere til hinanden ved at opfatte begge paa ens
artet Maade som Valkyrjer eller Kvinder begavede med over
naturlig Evne.
Helge Hjorvardssøn falder for den Mands Haand, hvis
Fader han har dræbt. Hans Elskede Svaava kommer til ham
i hans Dødsstund, og Digtet giver Udtryk for Svaavas Smerte
ved Helges Død. Dette er vistnok ikke upaavirket af Digt
ningen om Helge Hundingsbanes Død. Han fældes af Dag,
hvis Fader han har dræbt, og som død Mand gjæster han
sin Gravhaug, hvor clen levende Sigrun hviler i hans Favn
en eneste Nat, hvoretter de skilles og hun dør af Sorg.
Baade den ene og den anden Helt skildres som ædel og
*) Bosenberg (Nordboernes Aandsliv I, 258 f. og I, 284) mener
med urette, at det er samme Digter, der har forfattet Rimgerd-
Kvadet og de øvrige Afsnit af Digtningen om Helge Hjorvards-
søn. Han tror, at denne Digter har skjelnet mellem en gud-
dommelig Valkyrje, som giver Helge Navn og et Sværd, og
Helges Elskede Svaava. I Modsætning hertil fremhæver jeg,
at Betegnelsen valkyrja kun forekommer i Prosastykkerne.
For det andet, at kun Rimgerd-Kvadets, det yngre Kvads
Stropher skildrer en overnaturlig, halvt guddommelig Kvinde,
derimod ikke de ældre Vers om den Kvinde, som giver Helge
Navn og Sværd. Identiteten af den Kvinde, som giver Helge
Navn, og Svaava finder jeg antydet ved Heltens Ord til den
Kvinde, som har givet ham Navn: »jeg modtager det ikke,
medmindre jeg har (d. e. faar, vinder) dig« (H. Hj. 7). At
Svaava ikke opfattes ukrigersk, ser man af hendes Ord, da
hun faar høre, at Helge er Døden nær: »Hvis Sværd har ram-
met ham, skal jeg volde den Mand Fordærv* (H. Hj. 38).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
