Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Dale-Gudbrand sammen havde et Gudehus, hvori der var
Billeder af Thor og Søstrene Thorgerd Hgldabrudr og Irpa.
Saxo kalder Haalogalands Konge Helges Brud ikke Thor
gerd, men Thora. Dette Navn opfatter Storm her som
Kjæleform af porgerdr. Detter gjør opmærksom paa, at
Saxo ogsaa fortæller om en anden Thora, som var Helges
Brud, nemlig om den Thora, som med den danske Konge
Helge fik Datteren Yrsa (Ursa), der igjen med sin egen
Fader fik Sønnen Rolv, senere Konge i Danmark. Jeg an
tager derfor, at Thorgerd, Navnet paa Haalogalands Konge
Helges Brud, er hos Saxo blevet forandret til Thora ved
Indflydelse fra Thora som Navn paa den danske Konge
Helges Elskerinde.
Ligesom der falder Hagl paa høie Træer fra Manen
paa Svaavas og hendes Møers Heste, nåar de ride gjennem
Luften, saaledes fremkalder Thorgerd Holgebrud Haglskurer.
Ligesom Svaava frelser Helges Skibe i en Storm og der
efter kommer blandt Mændene og fæster hans Flaade og
ligesom hun efter Prosafortæll ingen ofte beskytter ham i Slag,
saaledes er Thorgerd Holgebrud paa Skibet hos Haakon Jarl,
som er af Holges Æt, for at hjælpe ham i Søslaget i Hjor
ungavaag. Ifølge den Redaction af Jomsvikingasaga, som er
bevaret i Arngrim Jonssøns Oversættelse, har Haakon Jarl til
bedende tiltalt Thorgerd saaledes: »Du som vækker Vindene
og bringer dem til Ro, du som fremkalder Storme, Haglbyger
og umaadelige Regnskyl « *).
Thorgerd er som Svaava Kongedatter. Svaava kaldes
»gylden« eller »straalende- af meget Guld« ’2)~ og faar Ringe
af Helge. Thorgerd bærer i Templet Guldring paa Armen,
og man ofrer til hende Guid og Sølv.
Saxo fortæller, at Thoras Beiler Helge havde en saa
slem Feil ved Munden (d. e. i Taleorganerne), at han skam
mede sig for at tale baade til Fremmede og til sine Egne.
Dette Træk er at forklare af Udsagnet i Prosastykket om
*) Kap. 15 S. 44 i Gjessings Udgave.
2) H. Hj. 25: margullin (d. e. marg-gullin) mær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
