Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
den unge Helge Hjorvardssøn, at han var taus. Svaava lader
ham første Gang, da hun taler med ham, bebreidende høre,
at han altid tier (H. Hj. 6).
Saxo fortæller, at Helge flere Gange sendte Mænd til
Thoras Fader for at beile for ham til hende, men at Frieriet
blev afvist, fordi han ikke kom selv. Endelig opnaaede
Hoder for ham, at Thora blev hans Brud.
D.ette er en Digtning, som er grundet paa de Motiver,
der i Eddadigtningen er henførte til Helges Fader Hjorvard.
Denne beilede ved Sendebud til Sigrlinn, men blev afvist;
dog vandt han siden sin Brud ved sit Sendebud Atles Hjælp 1).
I Digtningen om Hjorvard var Atle det Sendebud, som
bragte Kongen hans Brud. Dette Navn kunde Forfatteren af
Fortællingen om Helge (Holge) og Thora (Thorgerd) ikke
bruge som Navn paa Beilerens Sendebud, da han opfattede
Atle som Guden Thor i Menneskeskikkelse. Han valgte kan
ské Hoder som Sendebud, fordi han af en anden Fortælling
kjendte ham som veltalende 2).
Fra Svaava overførtes paa Thorgerd Holgebrud Evnen til
at fremkalde Haglveir, men ogsaa Evnen til at faa Stormen
til at lægge sig. Disse vidunderlige Evner tillagdes ellers i
nordiske Sagn Finner og Bjarmer 3). Deraf er det at for
klare, at Thora (d. e. Thorgerd Holgebrud) i Fortællingen
]) Olrik (Sakses Oldhist. 11, 24 f.) mener, at Fortællingen om
Helge og Thora, som er opdigtet af en norsk Sagamand, har
sine Forudsætninger i Virkelighedsfortællinger. Heri tror jeg,
han har Ret. Men nåar Olrik, som det synes, antager, at
Fortællingen ingen Forbindelse har med noget Heltekvad, tror
jeg, han har Uret. Jeg tror at have paavist, at den er en
Sagamands Omdigtning af et Heltekvad.
2) Har Forholdet mellem Helge Hjorvardssøn og Eedinn (Dat.
Eedni) havt nogen Indflydelse paa Forholdet mellem Helge,
Thoras Brudgom, og Hoder (oldn. Epdr, Dat. Eedi)? Der er
ellers Berøringspunkter mellem Eedinn og Epdr. Se mine
Studier over de nord. Gude- og Heltesagns Opr. I S. 92—97 og
S. 174 f.
3) Jfr. Fritzner i (Norsk) Hist. Tidsskr. IV, 200 ff.; Uhland Schriften
VI, 403.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
