Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 19 —
Nørrenæraa og i de efter Wimmer omkring 900 indhugne
Indskrifter fra Tryggevælde og Rønninge har m kun én Langstav.
I Leidener-Rækken har m samme Form som paa
Rønninge-Stenen.
Efter de forskjellige i det foregaaende omtalte Tidsmærker
sætter jeg den første Optegnelse af Leidener-Rækken til omkring
825—850. Senere tør jeg ikke sætte den af Hensyn til de
Sprogformer, som jeg nu skal anføre.
Leidener-Rækken har
uden Synkope
reidu soulu
R+IDh ’ Hhf’h’
men
jf^1)- Altsaa Synkope af u foran Consonant (atts af *ansm),
men ikke i Udlyd.
Yi har ikke Sprogmindesmærker, der nøiagtig kan vise
os, hvor længe u holdt sig efter lang Stavelse i Norsk.
I den irske Optegnelse af Runenavne1 2 *), som maa grunde
sig paa en Meddelelse fra en Nordmand Og som forudsætter en
skriftlig Original, der neppe har’ været ældre end c. 950 (se i
det følgende), finde vi Navnene os (af Afskriverne forvansket
til or), raid, sol*).
Efter det foregaaende maa vi .antage, at Ordformerne
*handu, *raddu, *gödu, *géldu eller *ge°ldu i Dansk brugtes endnu
c. 850 og i Svensk c. 9004). Det forekommer mig meget
usandsynligt, som stridende mod den almindelige Sprogbevægelse,
at Synkope skulde være indtraadt i Vestnorsk tidligere end i
Dansk og Svensk. Derfor er der efter min Mening al
Sandsynlighed for, at Brages Vers, som har Formerne Jignd, rgdd,
göd, gjgldf ikke er saa gamle som fra første Halvdel af 9de Aarh.
1) Om Vokalbetegnelsen i første Stavelse af disse Former skal her
ikke tales.
*) Udgiven hos Stephens Runic Monuments III. p. 10 f.
*) Hermed stemmer overens giirsk ochsal «Aksel», som er laant fra
oldnorsk gxl (Zimmer Z. f. d. Alt. XXXII, 465).
4) I Fremstillingen af det ulsterske Heltesagn i den irske Leinster-Bog
forekommer oftere sceld, scell «Skjold». Dette Ord er efter Zimmer
(Zeitschr. f. deutsch. Alt. XXXn, 268), hvem Noreen i Pauls Grundriss I,
421 følger, laant fra Nordisk og forudsætter den umordiske Form af skjgldr.
Men den umordiske Form af skjgldr har været skélduR. Efter min Mening
er irsk scéld scell laant fra angelsaks, sceld, den ældre Form for seild, om
hvis Forekomst jeg henviser til Sweet The Oldest English Texts og til
Wright-Wölcker Anglosaxon Vocabularies.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
