Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 25 —
norske Ordform var lagor, ikke Iggr, hele 9de Aarh, igjennem*
stemmer ogsaa fuldstændig overens med, hvad vi af de foran
sammenstillede danske og svenske Ordformer nødvendig maa
slutte.
Man vil kanske imod min Argumentation indvende, at andre
af Islændingerne bevarede Digte, som sikkert er fra 9de Aarh.*
godtgjør, at Synkope af u efter kort første Stavelse, i Forbindelse
med w-Omlyd ved første Stavelses Vokal, er ældre end 900.
Berettigelsen af en saadan Indvending kan jeg allerede paa
Forhaand ikke anerkjende. Nærværende Undersøgelse er netop
et Bidrag til Bedømmelsen af den islandske Tradition om den
ældste Hirdskalddigtning. Denne Tradition maa controleres ved
Kjendsgjærninger, som er uafhængige af den islandske
Tradition, thi ellers komme vi til at bevæge os i en Ring. Jeg maa
her tillige i Forbigaaende bemærke, at jeg ingenlunde holder det
for «fuldtud sikret», at de Vers, som efter Finnur Jönssons
Sammenstilling i Arkiv IX, 4 og i Litt. Hist. I skal være fra 9de
Aarh., virkelig er fra denne Tid. Det var f. Ex., oprigtig talt*
ikke faldt mig ind, at nogen kritisk Litteraturhistoriker
nutildags vilde mene og forsvare den Mening, at den i den
fabelagtige Fortælling om Hauk Haabrok i Flatøbogen (I, 582)
anførte Halvstrophe af en af Harald Haarfagre digtet
Snjöfriöar-dråpa virkelig skulde være forfattet af denne Konge.
Jeg er paa Grund af Runeformerne tilbøielig til at tro, at
den irske Optegnelse af de norske Runer og Runenavne, blandt
hvilke lagor er, ikke blot ikke er kommen i Stand før 900
(hvilket jeg holder for sikkert), men endogsaa ikke før 950.
Dette sidste vil jeg dog kun udtale som en subjectiv Opfatning.
Jeg er opmærksom paa den Omstændighed, at den Opfatning*
hvorefter norske Former lagor og feu har været brugte c. 950*
ikke stemmer godt overens med den almindelige (af Jessen ikke
delte) Mening, hvorefter Digtet HgfuÖlausn, der indeholder
Former som Igd, Jcvgd o. s. v., skal være fra 936. Jeg henstiller
denne Sag til Observation, uden her at ville udtale nogen
Mening om Digtet HpfuÖlausn.
At Hggna, Sgrla og ensartede i Brages Digte forekommende
Sprogformer ikke har været brugte i norsk Sprog i første
Halvdel af 9de Aarh., det maa sluttes af følgende. Det ældste irske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
