Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24 —
staver og af Navne, som indledes af Ordene «disse Bogstaver»
Navne» paa Irsk. Runerække Nr. 2 er ufuldstændig, men den
dertil hørende Transscription er fuldstændig, ligesom Navnene
er afskrevne fuldstændig. Ogsaa i Række 2 ligesom i de dertil
horende Navne, der maa have været meddelte af samme Nordbo
som Runerækken, er der flere Forvanskninger, som skyldes de
irske Afskrivere. Af de Runeformer, som ligge til Grundr
mærkes følgende: ^ u. & s. ^ t \z b. \ a. Navnlig Formen
for b viser, at denne Række indeholder en Variation af de
Kortkvistruner, som kjendes bl. a. fra Indskrifter paa Øen Man
og paa Jæderen i Norge, samt fra den svenske Røk-Stens Typus.
Dog har vi her ^ A og f m. En nærbeslægtet Runerække er
ikke paavist i Danmark. Efter dette har vi al Grund til ah
antage ogsaa Række 2 for norsk. Denne Række synes efter
hele sin Eiendommelighed neppe at være ældre end 950. Jeg
henviser i den Henseende navnlig til Formen af s. At
Runerækken skulde være ældre end 10de Aarh., synes mig
uantageligt. I Navnerækken finde vi følgende synkoperede Former:
os (af Afskriverne forvansket til or), raid, sot Men ved Siden
af disse læses de ikke synkoperede Former lagor = oldnorsk
Iggr og fea, der er Afskriverfeil for feu (som Runenavnet ar
sammesteds for ur) = oldnorsk fé1).
Ved de Sammenstillinger, som jeg i det foregaaende har
meddelt, er det efter min Mening fuldt ud bevist, at Brage»
Vers ialfald ikke er ældre end 900. Om at de skulde
være fra første Halvdel af 9de Aarh., kan der efter
min Mening ikke være Tale, fordi de indeholder
Ordformerne mjgk, hgd, glgd, sjgt Det i den irske Optegnelse
forekommende norske Runenavn lagor er alene tilstrækkeligt til
at vise, at de Brage tillagte Vers ikke er digtede c. 840, men
at de er forfattede meget senere, ialfald ikke før 900. At’ den
l) Zimmer (Z. f. d. Alt. XXXII» 466 f.) mener, at irsk 61 «Drik, dét at
drikke», söm først er paavist i Begyndelsen af 10de Aarh., er laant fra oldn.
gi. Men herimod taler 1) at irsk 61 i Betydning svarer til oldn. drykkr,
drekka, ikke til oldn. gi; 2) at oldn. gi paa den Tid, da irsk 61 først
optræder, endnu maa have havt Formen alu, saaledes som jeg ovenfor har
godtgjort. Jeg formoder med Stokes, at 61 er et oprindelig irsk Ord. Kan
ikke 61 «Drik» forudsætte en Grundform *pötlom (pö-tlo-m)? Roden vilde da
her have samme Form som i gr. 7i6to<;, 71601 Suffixet -tlo-m findes i mango
andre irske Ord, f. Ex. scél Fortælling af scétlom. Ligesom 61 «at drikke»
har Infinitivs Betydning, saaledes ogsaa gabål «at tage», som er dannet ved
et nær beslægtet Suffix.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
