Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 —
Ligesom lung i dette Brage tillagte Vers kun ved ét mellem«
kommende Ord er skilt fra Gungnis, saaledes er lungs i et Vers,
«om tillægges Egil Skallagrimssøn *), kun ved ét
mellemkommende Ord skilt fra Gungnis. Jeg skal i det følgende søge at
gjøre det sandsynligt, at der i Brages Vers er Spor til
Efterligning af Egil.
Ordet lung kar ogsaa været brugt af Snæbjøm, Hallfred og
flere islandske Skalde, derimod kan det ikke paavises
nogensinde at have været anvendt i Norge.
Oplysende for den Yei, ad hvilken Ordet lung er kommet
til de islandske Skalde, kan det være, at det bruges af
Skalden Odde den lille fra Hjaltland2). lung er ikke det
eneste Ord i Brages Yers, som Nordmændene har optaget i
Yesten.
Brage kalder Jætten ftungner simblir sumbis «Øldrikkeren»,
sirnbla «drikke» er afledet af sumbi, jfr. minni af mudr rmmnz3).+
jumbl, som betegner Drikkelag, Gilde, dernæst ogsaa Drikken
som drikkes ved Gilder, 01, forekommer allerede i flere af
Eddadigtene, bl. a. i Lokasenna og Haavamaal. Ordet er
fremmed. I Angelsaks, bruges symbel n. «Fest, Gilde,
Drikkelag»; i det oldsaksiske Digt Heliand 3339 forekommer sittean
ut sumble. Ordet er kommet fra Latin og er oprindelig græsk.
I de gamle latinske Komikeres, Plautus og Terents’s folkelige
Sprog betyder sumbola, symbola Bidrag til et Sammenskudslag;
det heder: edere de sumbolis. I samme Betydning brugtes i
Middelalderens Latin symholum4). Og i Middelalderens Latin
gik symbolum over til at betyde «Gjæstebud, Gilde» ligesom
ags. symbel. Saaledes forekommer Udtrykket: in ecclesiis symbola
fadébant5 6).
Man kunde mene, at sumbi paa Grund af u var kommet til
Nordmændene fra Nordtyskland og ikke fra England. Men det
or ikke nødvendigt at antage dette. Paa Grund af Forholdet
mellem ags. ymbe og oldn. umb um, ags. tynder og oldn. tundr,
(nemlig ormr) stunginn Vafadar—hefnis (— pors) hgrva—Gungnis
(=gng-uh) oddi.
x) Bjørn Olsen tredje og ijærde gramm. Afh. S. 21, 86, 199.
*) Flat. II, 486.
s) Endnu bruges paa Island simla «sensim bibere» (Egilsson).
4) Det forklares ved: pecuniarum collectio in taberna; Zechpfennig,
Xostgrosch. Se Diefenbach.
6) Se Ducange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
