Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 61 —
Yi finde her, som hos Brage, at den anden af de Stavelser,
som danner Indrim, ikke er Linjens næstsidste Stavelse, f. Ex.
hverv lå pverr of annan Kråk. 16, 2.
hvé ufåir ormar Kråk. 26, 7.
i dal fyr valfugla Ragn. s. I, 296.
gafla hafnar hesti sammesteds.
Yi finde her fcrihent1) ligesom hos Brage, f. Ex.
vinkers njgrun læri Kråk. 20, 6.
sæhitik at leiki Ragn. s. I, 296.
Éndelig finde vi her, ligesom hos Brage, Hovedstaven i Linjens
anden Stavelse, f. Ex.
at grafvitni8 mordi Kråk. 1, 4.
né baugum mey Jccmpa f>. af Ragn. s. (Fas. I, 348).2)
Af de her nævnte «Uregelmæssigheder» i Brages Yers
slutter Finnur Jönsson, at disse er ældre end de ægte Vers fra
10de Aarh. Man maa da følgerigtig antage, at de samme
«Uregelmæssigheder» ogsaa beviser, at Kråkumål ligeledes er
ældre end 10de Aarh. Men alle vil erkjende, at dette Resultat
er umuligt. Derfor kan de nævnte «Uregelmæssigheder» heller
ikke bevise, at Brages Vers er ældre end 10de Aarh. Naar
Brages Lovkvæder, saaledes som jeg mener, er yngre end 950,
da er de med Hensyn til sin Gjenstand ikke ensartede med de
i den strænge drottkvædr håttr forfattede Fyrstekvad fra 10de
Aarh., med hvilke F. J. sammenstiller dem. Thi disse sidste
prise samtidige Fyrster fra 10de Aarh., men de Brage tillagte
Digte prise Fyrster, der ligesom Brage, der angives som Digtenes
Forfatter, har levet længe før 10de Aarh., Fyrster som — ved
min Tidsbestemmelse — ikke har været samtidige med den i
10de Aarh. levende virkelige Digter.
Jeg mener i Modsætning til F. J., at den uudviklede og
uregelmæssige drottkvædr håttr (med Tilstedelse af rimløse
Linjer eller af Halvrim for det i den strænge drottkvædr håttr
krævede Helrim, af sidste hending forud for næstsidste Stavelse,
samt af Hovedstaven i Linjens anden Stavelse) er bleven en
Kunstform, som de paa norrønt Maal digtende Skalde gjennem
lange Tider har anvendt i Vers og Digte, som finger es at være * *)
*) Jfr. herom Gislason Njåla II, 908.
*) Det er altsaa vildledende, naar Finnur Jönsson (Litt. Hist. I, 395)
siger: «Kommer vi så til Brages Ragnarsdråpa, møder vi her en mængde
af højst ejendommelige uregelmæssigheder, som intet andet senere digt kan
opvise magen til.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
