Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 62 —
fra Tiden før eller omkring Islands Bebyggelse, særlig fra
Ragnar Lodbroks Tid, og som lægges i Munden paa Ragnar
eller hans Samtidige. Derfor er. det, mener jeg, at man lod
Ragnar Lodbroks Hirdskald Brage gamle digte i dette Versemaal.
Naar Brages Vers er digtede ikke tidligere end Midten af
10de Aarh. (hvormeget senere, skal jeg i denne Forbindelse lade
være usagt), saa kunde deres Forfatter i mange Vers af forn
skåld finde Forbilleder for det af ham anvendte Versemaal.
Baade Forfatteren af Brages Vers og Forfatteren af det
meget yngre Digt Kraakemaal har digtet i det friere, ikke fuldt
udviklede drottkvætt, fordi de havde den Forestilling, som var
ganske rigtig, at det regelmæssige strænge drottkvætt endnu
ikke brugtes paa Vikingehøvdingen Ragnars Tid. Men at heller
ikke det friere drottkvætt var blevet sædvanligt paa den histo«
riske Ragnars Tid omkring 850, skal vi i det følgende sé.
Af Versemaalet i Brages Digte gjør jeg om disses Tid
en Slutning, der er den, som Finnur Jönsson har gjort, modsat*
Jeg tror, der maa anerkjendes en historisk Forbindelse mellem
den friere dröttkvaeör håttr, som Brage har brugt, og
Versemaalet målahåttr.
Nu udtaler F. Jönsson (Lit. Hist. I, 107) følgende:
«Målahåttr forekommer første gang i skjaldekvadet Hrafnsmål
af porbjörn homJcbfe og senere i to andre, nemlig Eiriksmål og
Håkonarmål, digtede ved og efter midten af det 10. årh...
Målahåttr’en er saaledes vistnok en af de yngste metriske
frembringelser, opstået c. 900.»
Hvis denne Tidsbestemmelse var nøiagtig, vilde den efter
min Mening godtgjøre, at Brages Digte var meget yngre end
c. 840.
Linjens Udgang er hos Brage som i den udviklede
drött-kvædr håttr _/ X> som dannes af et tostavelses Ord. Foran dette
kan træde et Sammensætningsled, f. Ex. hpfvdnidjum, herdi- *)
*) Det at den lige Linje i den udviklede dréttkvædr håttr undtagelsesvis
ender paa et trestavelses Ord af Formen _/ X (Sievers Metrik S. 99 f.)>
findes ikke hos Brage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
