Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75
være fra en senere Tid, da stærk Indflydelse fra engelsk Cultur
havde gjort sig gjældende hos den norske Folkestamme. Snarest
synes Digtet efter de i det besungne Billeder at være fra
omtrent samme Periode, som Ulv Uggessøns Digt om Billederne
i Olav Paas Hal.
Naar Brages Ragnarsdraapa ikke er ældre end anden
Halvdel af 10de Aarh., da maa det være en Fiction, at Digteren
har seet de Billeder, som han besynger, paa et Skjold, som
Ragnar Sigurds Søn havde skjænket ham selv. Men vel
antager jeg, som allerede i det foregaaende antydet, at den
virkelige Digter, der levede i anden Halvdel af 10de Aarh., havde
seet saadanne eller lignende Billeder fra sin egen Samtid, hvad
enten han havde seet dem paa et Skjold (hvilket jeg ikke tør
erklære for umuligt) eller paa en anden Gjenstand og hvad
enten han havde seet alle de Scener, han omtaler som gjengivne
paa det af Ragnar skjænkede Skjold, afbildede paa en og
samme Gjenstand (hvilket jeg ei vover at benegte) eller ikke.
Ifølge det foregaaende har det vistnok været i Nordengland,
at Nordboerne i Hedendommens Slutning først, efter de angliske
Northumbrers Forbillede, afbildede Scener af Myther og Sagn.
Det var vel ogsaa i Nordengland, at saadanne Afbildninger
først fremstilledes paa Skjolde (hvis Beretningerne om Billeder
paa Skjolde overhoved staa til Troende). Men jeg vover ikke
at afgjøre, om dette isaafald først skede hos Englændere eller
hos Nordboer og hvorvidt de sydlandske Digtninger om Æneas’s,
Achilles’s og Herakles’s Skjolde derved havde nogen Indflydelse
eller ikke.
Jeg vil ingenlunde paastaa, at de i det foregaaende
omhandlede og fra anden Halvdel åf 10de Aarh. hidrørende norske
og islandske Afbildninger af mythiske og heroiske Scener var
slaviske Efterligninger af angelsaksisk Kunst. Det modsatte
er sandsynligt, fordi de nordiske Kunstneres Valg af Æmner
for en stor Del var selvstændigt. Jeg vil heller ikke paastaa,
at angelsaksisk Kunst var den eneste fremmede, under hvis
Indflydelse de billedlige Fremstillinger af nordiske Myther og
Sagn opkom og udviklede sig. Jeg tænker her snarere paa
Indflydelse fra vesterlandsk Cultur i videre Omfang, saa at
ogsaa irsk Kunst kunde virke med paa den nordiske. Herfor
taler den Omstændighed, at Forfattelse af Skjolddigte ikke er
kommen i Brug uden Paavirkning fra irsk Kunstdigtning,
hvilket jeg i det foregaaende har begrundet. Fremdeles taler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
