Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 80 —
mannerhøvding Ragneri, men kun, at det laa nær for Sagnet
at sammensmelte begge til én Person. Imod Identiteten af
Raghnall og Ragneri taler den Omstændighed, at Raghnall
hører hjemme i Lochlann, der i denne Krønike betyder Norge.
Fremdeles det, at Raghnall efter den irske Annal maa være
bleven dræbt c. 860, medens Ragneri efter Annales Xantenses
og efter den hos Duchesne (Hist. Franc. II, 657) trykte Legende
er død af Sygdom straks efter Toget i 8451). Steenstrup
antager ikke Beretningen om, at Ragneri er død af Pesten i
845, for rigtig1 2). Men heri har han neppe Ret. Thi om end
Annales Xantenses og Legenden ikke hver for sig skulde være
fuldt paalidelige Kilder, synes de, naar de stemmer overens, at
fortjene al Tiltro, saa meget mere, som intet paa den anden
Side, naar man ser bort fra det formodede Forhold niellem
Ragneri og Raghnall, taler imod, at Ragneri skulde være død
af Pesten i 845. G. Storm (Krit. Bidrag S. 91) gjør opmærksom
paa, at Munken Aimoins Beretning, uagtet den er legendarisk
i Forklaringen af Aarsagerne til Begivenhederne, dog med
Hensyn til selve Begivenhederne fortjener al Tiltro, da den
maa antages at støtte sig til Gesandten Grev Kobbos egen
Fortælling.
De, som forsvarer Ægtheden af Brages Digt, kan nu
argumentere som saa: «Den Ragnar, som har skjænket Brage
Skjoldet, er Normannernes Anfører Ragnar, som døde af Pesten
i 845. Hvad dennes Fader hed, siges ikke i de nogenlunde
samtidige Kilder, og han kan derfor meget vel have hedt Sigurd,
som Brages Digt kalder ham.»
En saadan Argumentation kan ikke ligefrem modbevises,
men der er dog flere Omstændigheder, som vække Tvivl om
dens Rigtighed. For det første synes en Sammenligning af de
forskjellige danske Meddelelser om Ragnar og hans Fader samt
Forgjængere at gjøre Jessens og Steenstrups Forklaring af
Sigurd Ring spm Navnet paa hans Fader høist sandsynlig.
Men Sigurd som Navn paa Ragnars Fader i Ragnarsdraapa
synes ikke at kunne have en ganske anden Oprindelse end
Sigurd Ring som Navn paa Ragnar Lodbroks Fader i islandske
Prosaskrifter. For det andet kan fremhæves, at Sigurd eller
1) Se Zeuss Die Deutschen S. 536; Steenstrup I, 99 f., 1, 101 f. Efter
Legenden om St. Gommarus, som henfører Begivenheden til 836, blev
Regi-narius slagen med Blindhed (Steenstrup I, 103).
2) Normannerne I, 104 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
