Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 119 —
flæmingr sandsynlig egentlig «et flamsk Sværd». Det er jo
ikké sjælden Tilfældet, at Vaaben saaledes faa Navn efter det
Land, fra hvilket Nordmændene har faaet dem. F. Ex. oldn.
peita «Lanse» er egentlig en Lanse fra Poitou. Hvis denne
Forklaring er rigtig, tør deraf gjøres flere Slutninger.
Flandern nævnes i Vikingetogenes Historie første G-ang 820,
da Normanner forgjæves søgte at plyndre Kysterne der. Næste
Gang vende danske Vikinger sig i 850 paa et Plyndretog mod
Flandern, dog mere i Forbigaaende.
Nu maa det fremhæves, at der sandsynlig maatte gaa en
Stund hen, efterat danske Vikinger første Gang havde brændt
nogle Hytter paa Flandems Strand, inden en norsk Digter
betegnede et Sværd som flæmingr^ «et flamsk Sværd», hvad enten
han kj endte et saadant Sværd derfra, at det som Krigsbytte
eller ved fredelig Samfærsel var kommet til Norge, eller ad en
anden Vei, og hvad enten det nu var om et flamsk Sværd i
Almindelighed, at Ordet først blev brugt, eller det var om et
bestemt Sværd, som blev baaret af en navnkundig Kriger.
Herfra er der igjen et langt Skridt til den afledede kunstlede
Brug, som foreligger i Ynglingatal, hvor en svensk Okses Horn
er kaldt Oksehovedets (eller, egentlig Oksetrynets) flæmingr,
alt-saa uden nogen Tanke paa Ordets oprindelige Betydning.
Naar man overveier alt dette, tror jeg, man med mig vil
tinde det utænkeligt, at et Digt, hvori flæmingr «Flamlænder,
flamsk Sværd» er brugt paa denne Maade, skulde være digtet
saa tidlig som c. 860 *).
Vigtige Bidrag til Bestemmelsen af den Tid, paa hvilken
Ynglingatal er forfattet, faa vi gjennem en Række af Udtryk,
der efter min Mening vise, at Forfatteren har kjendt
adskillige Eddadigte.
Man kan vistnok i det enkelte ved flere Udtryk være uvis,
om de godtgjør, at Forfatteren af Ynglingatal har kjendt et
Eddadigt, hvori samme Udtryk forekommer, eller om Overens- *)
*) Nor een (Ordlista öfver Dalmålet) sammenstiller derimod flæmingr med
Dalmaalets fläma «släthugga (timmer)». Men Betydningen synes mig at
gjøre dette mindre sandsynligt, da Hornet sammenlignes med Sværdet paa
Grund af dettes Od.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
