Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 120 —
stemmeisen kun grunder sig paa, at begge Skalde digter i det
samme Digtersprog, som fra umindelige Tider af eiede mange
episke Formler, der kunde betragtes som Skaldenes fælles Fond.
Som Bevismaterial vover jeg derfor ikke at benytte
følgende Udtryk, skilfinga nid hæfis hjgrr til hjarta stöd Yt.
28; jfr. stod til hjarta hjgrr Sigurdi Sig. 21, stgndumk til.hjarta
hjgrr Fåfn. 1, lætr hann megi hvedrungs mund um standa hjgr til
hjarta Yspå 55. Heller ikke sinu fjgrvi of fara Yt. 40; jfr. pinu
fjgrvi um farit Lok. 57.
Det kan vistnok ikke sjælden bero paa et Skjøn, hvad man
saaledes vil betegne som poetisk Fællesgods, og Andre vil
maaské dertil henregne enkelte af de Udtryk, jeg i det følgende
benytter som Bevismaterial. .Men om end saa er, vil det dog
af*mine Sammenstillinger i det følgende med Sikkerhed fremgaar
at Forfatteren af Ynglingatal har kjendt flere Eddadigte.
Jeg nævner følgende, på er brædr tveir | at bgnum urdusk
Yt. 21 jfr. brædr munu berjask | ok at bgnum ver da sk Yspå 45.
Veit ek Eysteins \ enda folginn Yt. 33 jfr. Ek så Baldri | . . . ørlgq
folgin Yspå 31. Herved er at mærke, at samme Haandskrift af
Vspå i Str. 38 har så hon, hvor Haandskrifter af Snorres Edda
har veit ek; jeg tror derfor neppe, at Ligheden er tilfældig*
Byleists brödur Yt. 45 jfr. brodir Byleists Yspå 51 og Hyndl. 40.
hvedrungs mær Yt. 47 jfr. megi hvedrungs Yspå 55. Denne
Overensstemmelse synes mig fuldt bevisende. Mindre Yægt lægger
jeg paa Durnis Yt. 2 jfr. Durinn Vspå 10 paa Grund af den
formelle Afvigelse, garmr Yt. 7 kan forudsætte enten Vspå 44
o. s. v. eller Grim. 44. Forfatteren af Ynglingatal har altsaa
kjendt Vpluspå. Ligeledes har han kjendt Grimnismål.
Hvis Odensnavnet Pror med rette læses Yt. 51l), er det laant
fra Grim. 49. Odensnavnet Pridi Yt. 47 er laant fra Grim. 46.
Jættenavnet Søkkmimir Yt. 3 * 2) er laant fra Grim. 50.
*) niökvisl . . pröttar pros. Istedenfor det sidste Ord har Fris. pvrs.
Til dette holder Noreen (Uppsalastudier 226) sig, naar han oversætter:
«den i styrka jättelikes (d. v. s. GuÖroÖr «gøfoglåte») ättegren». Dette synes
mig ikke rigtigt, thi purs er Skjældsord for en Jætte og kan aldrig bruges
ved hædrende Betegnelse for et Menneske. Vigfusson indsætter efter
Formodning pröttar burs «Odens Søn> d. e. Frøys.
2) Jeg forstaar save, søe som Søkk-, jfr. Sekmimir Sn. E. I, 661 og søger
deri et Substantiv, som betyder «Sænkning, Dyb> og hører til søkkva. I
Yt. 3 formoder jeg, at Linjen peira Søkkmimis skal udtales péra (= got.
pizé) S. Den samme Form kan ogsaa antages H. Hund. I, 61 L. 9, hvor
Haandskriftet har peira er benlogom. Nor een forklarer derimod (Uppsala-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
