Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 129 —
som vi i det følgende skal se, ikke Skræk (som man indgyder
andre) og drygja betyder ikke udvirke, vække hos andre, men
udøve, udføre, fuldbyrde.
Ordet heidsæi forekommer i Heil m. s. I, 194: hversu mikil
heidsgi er v(e)itandi helgum monnum, pviat peir ero musteri guds,
hvilket er en Oversættelse af: quantus sit viris sanctis timor
exhibendas, templa mim dei sunt. I Homil. Wiséns Udg. S. 130
L. 24 ff. er skrevet: scylldi oc fara of pessa palla .XV. [i
salo-mons mustere] .... mep frambære eipsæi vip oup svat syngia scylde
.XV. salme a peim .XV. paollonom. Hertil hører Adjectivet
heidsær. Dette forekommer i en Strophe i 01. s. h. Kap. 193, som
siges at være kvædet af Islændingen Jgkull Bårdarson, efter at
han paa Gotland havde faaet Dødshugget af en af Olav den
helliges Mænd. Her heder det:
verpr hjålmggfugr hilmir
heiöscer å mik reiöi 1).
Tjodolvs Vers og Verset i 01. s. helga viser, at heidsgi i
Heil. m. s. er den rette Form og at eipsæi er en urigtig Form
for heipsæi2).
Betydningen af heidsæi er sikker. Det betegner: religiøs
Ærefrygt, tilbedende Ærefrygt ligeoverfor Gud, Guds Hus eller
Helgener, heidsær om Olav maa altsaa betegne ham som «den
hellige», som «den, ligeoverfor hvem man maa vise tilbedende
Ærefrygt». Strophen er naturligvis digtet, efterat Olav var
bleven erklæret for hellig.
heidsær er vistnok afledet af heidr «Ære» og sjå, da det i
Hauksbok3) heder: Daniel sa enskis heidar a Bel. Derfor
betegner heidsær etymologisk vistnok «den som man skal se paa
med Ære (saa at man viser ham Ære)».
Af det foregaaende er det klart, at heidsæi er et
udelukkende kristeligt Ord. Dette Ord godtgjør, at den
hos Olav Tordssøn anførte og Tjodolv tillagte
Halv-strophe (selv om den for øvrigt bliver uforstaaet) er
forfattet i kristelige Omgivelser og omtaler en
kristen Konge. Men herved bliver det umuligt, * 8
*) Derimod i Strophen i Egils s. Kap. 56 (i tidligere Udgg. Kap. 67)
læser F. Jönsson S. 190 med rette eiåscert. Det her forekommende Ord har
altsaa ikke, som Björn Ölsen (Gramm. Afh. S. 218) formoder, noget med
heiöscer at gjøre.
*) Ordet kan altsaa ikke, som Björn Olsen mener, forklares af sjå eida.
8) Nokkur blöÖ dr Hauksbök S. 21.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
